Tidligt klar…

Vaskemaskinen snurrer. Huset er langsomt ved at vågne. Oline sover naturligvis endnu og Oskar er heller ikke mere vågen, end han efter kort tid på benene måtte overgive sig og returnere til Olines fodende. Jeg er vågen og har det hundrede gange bedre, end jeg havde tidligt i morges. Pokker stå i fordærvet føde, for jeg har ikke fantasi til at forestille mig andre årsager til morgenens mavekneb.

Det er overstået. Jeg har friske blomster på alle ledige hjørner og jeg nyder, at der er ved at være tid til mig og lige akkurat det, jeg måtte have lyst til. Måske er det en tur ud i verden. Måske ikke. Jeg kan ikke helt bestemme mig.

Der er stadig lidt oprydning, men Oline havde sørme støvsuget i går, da jeg kom hjem. Tænk, det var rigtigt dejligt at slippe for den tjans, som til gengæld gav plads til en anden og tiltrængt rengøringsopgave. Noget for noget og jeg slap ikke helt for Ajaxen, men det går fint an, når jeg allerede er så langt, at jeg næsten tør råbe “fææærdig”.

Forude venter bruseren. Jeg trænger og det gør min omverden så også.