Måske troede du, at jeg var gået på ferie for alvor. Forsvundet ud af dit liv. Væk. Måske troede du bare, at jeg fik en af de gode morfar med uldtæppe og lyden af tilfredse feriestartere i ørerne. Sov tiden væk…
Sådan var det naturligvis ikke. Jeg ville vide, hvor Kenneth tilbringer en god del af sine sene fredage, så jeg tog med på tur. I en bil fyldt til randen. Med pakker…
Der var sådan lidt japansk-inspireret have derovre i Nørresundby. Pænt nydeligt var det og der var ingen tvivl om, at Kenneth kan finde vej derovre med lukkede øjne og bare tæer. Jeg er helt sikker på, at jeg aldrig kommer til at synes, at det er fantastisk at tage med derover, men for enden af den udflugt lå weekendindkøbene og dem kan man ikke bare undslå sig. Ikke herhjemme.
På med vanten og så ned i rundkørslen og videre ud af Loftsbrovej. Der ligger Kvickly. Der blev provianteret og midt i det hele mødte jeg min gode kollega Lone. Tænk engang, jeg bliver bare glad helt ned i maven, når jeg ser hende, så det var den fineste start på påskeferien, jeg kunne tænke mig. Og lidt garn. Og primula i smukke farver og tonsvis af tulipaner og et bundt af de fineste krysantemum og så var jeg klar til kassen. Og turen hjem.
Nu trænger jeg måske nok til lidt sofa om ikke andet. Ah…
5 kommentarer
Liselotte
27. marts 2010 at 07:30Lone, sådan er det bare :-)
Moster Tulle, det kan ikke være så meget bedre… og Kenneth er selvstændig med pakker ud af huset i kommercielt øjemed og ved siden af har han en hobby, som inkluderer pakker frem og tilbage hele tiden, så han er kendt med GLS :-)
Moster Tulle
26. marts 2010 at 20:58Rigtig god ferie….påske, forår, familie….kan det være bedre?
Bliver iøvrigt lidt nysgerrig – hvorfor sender Kenneth så mange pakker om fredagen?
Lone Veggerby
26. marts 2010 at 20:35Åh hvor er du sød. Og i lige måde:-)
Nyd ferien.
Liselotte
26. marts 2010 at 20:25Tak :-)
Fru Andersen
26. marts 2010 at 20:25Hyg dig i sofaen. God ferie
Fru Andersen