17

Idioten

Oline kommer ud i køkkenet. Hun tager en gryde, hælder vand i, venter på at vandet koger og smider så spaghetti i. Hun kigger sig over skulderen et sekund eller to, for lige at sikre sig, at vandet går i kog igen. Da vandet begynder at koge, går hun i retning af sit værelse. Ubekymret. “Der er jo sikring for overkog”, siger hun og kaster et lidt overbærende blik i min retning, da jeg ligner en bleg huleboer fra forrige årtusinde, der sidder og måber over hendes skødesløse omgang med vores nye køkkenaggregat.

Hun har så meget ret og hun er så meget på forkant, at jeg ligner en oldsag med nervøse tics. Selvfølgelig både kan og skal man da stole på sådan en funktion og så skulle pokker da stå i at bruge tiden på at se spaghetti blive al dente. Så er man da en idiot, sagde så idioten.

Du vil sikkert også kunne lide