Forårsdrømme. Hanami. Tid til øjeblikke med fokus på én ting. Snart springer det hele ud. Det skal være velkomment, men stadig er her hvidt så langt øjet rækker eller vel nærmere gråt, for sneen er ved at se lidt træt ud. Jeg er dog ikke nået til det punkt endnu, hvor jeg går ud med skovlen og bruger det meste af dagen på at findele vejkantens snebunker, fordele dem sirligt midt på vejen, hvor solen skinner og tålmodigt vente på, at den skal smelte dem lidt hurtigere, end naturen har bestemt, mens jeg selv står lænet op af skovlen og ser til.
Tænk at have tiden til det og endda synes, at tiden er godt brugt. Det er vel en luksus. Eller ødselt.
Og solen skinner i dag.
17 kommentarer
Karin
15. marts 2010 at 13:03Her i østjylland er det ganske sparsomt med sneen nu. Det er helt mærkeligt at se indkørsel, fortov, terrasse og græs igen. Og når solen så lige titter frem kan man næsten høre blomsterne gro :-) Det er så dejligt!
Liselotte
15. marts 2010 at 12:08Sidsel, udsigten til blåt vand er fantastisk. Den misunder jeg dig :-)
Sidsel
15. marts 2010 at 11:37Her er Frederikshavn i huset med den uendelige udsigt over havet, går jeg smilende rundt. Fridag, solen skinner og vandet er tøet op og er dejligt BLÅT.
Sneen er her, pyt. Den er ved at forsvinde og jeg kan mærke at foråret er på vej!!! Fuglene ved det i hvert fald.
Liselotte
15. marts 2010 at 11:28Fisker, hvor er du bare heldig! :-)
fisker & fernández
15. marts 2010 at 11:27Her er kirsebaertraeerne sprunget ud – det er ganske enkelt fantastisk!
Liselotte
15. marts 2010 at 11:19Du er for sej, Helle – jeg har slet ikke tålmodighed til den slags :-)
Helle K.
15. marts 2010 at 11:10Jeg har fordelt nogle af havens bunker, men jeg har ikke betragtet dem, mens de tør – den tid følte jeg var godt brugt :)
Liselotte
15. marts 2010 at 11:03Kommer tid, kommer råd, tænker jeg :-)
Lisbeth
15. marts 2010 at 11:02De store drenge på vejen gik igang med vores snebunker her i weekenden. Jeg stod lidt og smilede af dem, men kunne egentlig godt se, hvor rart det var at foråret langsomt kom tættere på, så jeg gik i slikskabet og bød drengene på chokolade. Nu er alle bunkerne væk fra vejen – faktisk meget dejligt.
Tina - omme i London
15. marts 2010 at 09:58LOL – de faar sig lidt frisk luft, god motion og saa rykker de foraaret en kende taettere paa. Jeg elsker at se folk lave saadan noget arbejde, men om jeg gav mig til det selv? Ikke paa vilkaar! :)
Lene
15. marts 2010 at 09:25Heldigvis er vi alle jo så forskellige :-) god fridag. Og skal bilen ud at køre, er der te på kanden her :-), det er lunere end ude ved havet :-)
Frøken Solhat
15. marts 2010 at 09:12…..en fantastisk tilfredsstillende beskæftigelse, når man nu kan sige ” DE er væk” alle de grimme knudrede isbunker ved fortovskanten…………….og det kan jeg :0)
Men så´en er vi jo så forskellige :0)
helma
15. marts 2010 at 08:56Jeg har tænkt det samme.
Hver sen eftermiddag kommer lydene nemlig igen – så hakker de, mændene i husene omkring os. Det er formålsløst og spild af god tid Jeg er helt enig med dig.
God dag til dig.
et cetera
15. marts 2010 at 08:55Ja, de “øvelser” har jeg også iagttaget med fascination … de varieres iøvrigt lidt efter årstiden – om efteråret er det f.eks. bladene fra vores landsbys mange smukke, ældgamle og derfor også omfangsrige træer, som skubbes rundt og omfordeles i sirlige bunker – som spredes af vinden og skubbes sammen og … ;-)
Kirstenk
15. marts 2010 at 08:48Jeps, solen skinner og det er på vej foråret altså…så jeg vil priotere således at jeg når at nyde det…
Liselotte
15. marts 2010 at 08:37Tid kan fordeles forskelligt og prioriteter være forskellige. Det kommer overhovedet ikke mig ved, men jeg fascineres alligevel :-)
Sidse
15. marts 2010 at 08:31Ja, tiden kan jo fordeles på mange måder. Op prioriteringerne ligedan. Her er det hvidt, hvidt vidt omkring. Drysset til i går med rund hånd. Det ligner mest af alt en dårlig “special effect”, det ser ikke rigtig ud..Men smukt. God Mandag.