Jeg vidste det næsten godt, men jeg har ikke orket at se efter…
I dag gjorde jeg det. Gik ned i bunden af haven, drejede en smule til højre og ind i det haverum, som bærer på drømmen om en lille, men velanbragt æblelund. De nye, spæde træer, vi satte sidste efterår, havde fristet over evne denne vinter. Haren har forhåbentlig levet godt, nu den har levet og delvist overlevet på min drøm.
Seks æbletræer har den gnavet barken af. Seks træer, som garanteret ikke overlever så massivt et angreb af små, udstående fortænders ivrige gnasken. Sådan er det så. Haren overlevede og jeg holder meget af haren.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
17 kommentarer
Liselotte
15. marts 2010 at 20:04Jeg synes faktisk, at det er, som det må være. Jeg holder af naturen og dens orden – lige med undtagelse af den iberiske skovsnegl – og det er mit ansvar, at pakke ind og beskytte, hvis jeg vil have for mig selv… og det glemte jeg, så nu har jeg delt :-)
Anne
15. marts 2010 at 19:58Vi har en sommerhusgrund ude på Djursland, som i store træk passer sig selv. De tidligere ejere plantede en flok juletræer, og rådyrene ELSKER skuddene, så de spiser dem hvert år, så de hersens træer bliver ikke stort højere, men så vokser de så udad. Så vi har sådan nogle “juletræsmåtter” stående, det ser tosset ud. :-)
Marianne
15. marts 2010 at 19:53Sidste år åd dådyr mine, eller rettere mine nye æbletræers blomster- nu kan jeg se at jeg slap billigt – øv for jer.
Men når vi bor så dejligt med natur lige uden for døren, ja så er der jo også nogle enkelte gener. På den igen, og bedre held denne gang.
Kirstenk
15. marts 2010 at 19:46Hvor ærgerligt…men haren har da fået sig indtil flere festmåltider…I sidebaren er der lige nu, en annonce for gaveartikler, først læste jeg det som gnaveartikler..
madam m
15. marts 2010 at 19:36Udtrykker min medfølelse, men fint at du har reddet en hare – eller et par små mus!
Og Søren Ryge har udtalt sig i Politiken (husker ikke datoen) – rådet er at hegne sit træ ind i hønsetråd!
Pøj-pøj med de kommende nye træer.
Sidse
15. marts 2010 at 19:32Uhhh Liselotte. Nu kan jeg ikke planke den mere. Hvor blev dine smukke planker af? Det var SÅ smukt, og SÅ meget Dit rum. Tænk, at du sådan laver om. Det er nu fint lærred, måske hør eller..men altså..
Birgitte Gildberg
15. marts 2010 at 19:25Een var sulten….. God aften ;0)
Liselotte
15. marts 2010 at 18:27Det er bare sådan det er… og jeg er ikke en, som ærgrer mig, så skidt med det. Haren har fået fine måltider og jeg er blevet klogere og vil beskytte de næste æbletræer lidt bedre, når vinteren kommer. Klog af skade bliver jeg vel ;-)
Annette
15. marts 2010 at 18:19Tja! der er desværre ikke meget at stille op når alt barken er bidt af… heldigvis kan du købe nye og haren fik stillet sin sult da den trængte.
Jeg kender en lille hyggelig planteskole der er et besøg værd her i Nordjylland. Den ligger i Svennum og de er så rare både mand og kone, dejlige at slå en sludder af med, om haven og dens planter. Altid sunde og flotte planter til billige penge.
Den hedder Svennum Planteskole og har en webadresse lige ud ad landevejen ;o) ville ikke bare poste et link.
Karin
15. marts 2010 at 17:22Godt at den hare der smager så godt, så godt er forloren. Ellers kunne man måske være fristet…
Men haren overlevede i denne omgang og du skal nok få nye æbletræer, er jeg sikker på :-)
Lisbeth
15. marts 2010 at 17:14Hvor ærgeligt, tror simpelthen jeg ville kyle træerne ud og skynde mig at købe nye, der er jo åbent for alverdens svampe. Da jeg var gartner i 80-erne brugte vi hjortetakolie mod gnav fra dyr, men det stinker fælt – en anden løsning jeg har hørt er en tot (stinkende) fåreuld i hvert træ. – Bedre held med de nye træer
Tina - omme i London
15. marts 2010 at 16:44Jeg er glad for du glaedes paa harens vegne, men kan man ikke koebe saadan noget barklappegrej i DK saa I evt begge kunne faa glaede af traeet? Det er da et forsoeg vaerd. Du maa kunne binde noget saekkelaerred om indtil det er varmt nok til reperationsforsoeg. God fornoejelse.
Bibbi
15. marts 2010 at 16:23Brand ærgerligt, men de små kræ har bestemt haft en hård vinter. Godt du holder af haren ;o)
Fr. Møller
15. marts 2010 at 15:54Der er vist ikke så meget at stille op, når først barken er ædt – ud over at håbe, at træerne klarer sig alligevel. Vil man undgå skaderne – hønsenet om stammerne. (Ved så ikke, om harer kan gnave det af).
Lilli
15. marts 2010 at 15:47Hmmmmm, sådan ser vores små æbletræer også ud. Vi må konferere med S. Ryge ang. tip til skambidte æbletræer.
Hanne C
15. marts 2010 at 15:45Øv, øv og tre gange øv.
Søren Ryge har garanteret et tip til, hvordan du undgår at få dine uskyldige og længe ventede æbletræer skambidt af harer :-)
Fr. Møller
15. marts 2010 at 15:29Da jeg havde mit lille hus på landet, købte jeg porrer i Kvickly – mens harerne diverterede sig på dem, der stod i haven. Jeg tænkte, de havde mere brug for dem, end jeg havde ;-)