19

Formiddagssysler på en tirsdag

En sms fra Lone, min for øjeblikket daglige og dejlige kollega, sender mindelser om ondt i halsen og hovedet ind i hjernebarken, for nu har hun feber. Ikke alene ondt i halsen og lidt hosten. Nu er feberen også kommet.

Jeg sender god bedring i hendes retning, mens jeg ignorerer den vattede fornemmelse af smerteplaget og  indelukket hjerneaktivitet, som følger mig denne formiddag. Varme sokker og varm Chai og jeg klarer mig.

På bordet ligger en stak farveglæde. Forlængst afsluttede pudefronter er sendt på fjernlager. Hvorfor ved jeg ikke, men nu er de fundet frem og egenomsorg kan sagtens kombineres med bagsidehækling, tænker jeg.

De ville gøre sig festligt på bænken heroppe i køkkenet, tænker jeg.

Jeg drømmer imens om hvide Eames. Fem styk ville gøre det. Lige tilpas til pladsen på den ene side af langbordet. Og pænt.

Måske bliver det sådan en skønne dag, men indtil da sidder vi både klassisk og luksuriøst, så der er ingen grund til klage. Overhovedet!

Jeg har tv i baggrunden. Nye tider gør det muligt at sidde ved spisebordet og både lytte og se tv i stuen. Det er godt. Topsejt og dejligt, når man gerne vil være den, som ikke glipper det mindste. Sådan er jeg.

At synke er en pine, men så længe feberen gider blive på den anden side af fjorden, er jeg tilpas. Be’ om!

Du vil sikkert også kunne lide