- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
15 kommentarer
Irene
9. marts 2010 at 12:03Hallelujah sisters! Til kamp!
Liselotte
9. marts 2010 at 10:20Henriette – jeg skreg af grin over din “nå ja, og så kunne jeg også strikke dem noget mere fornuftigt badetøj…”, for jeg genkender sørme mig selv i den kommentar. Måske er det alderen, men jeg bekymres jo også helt vildt for de piger, som i den grad gør vold på sig selv, for at passe ind (jeg har så aldrig set Paradise Hotel, men der er tusinder andre eksempler, som garanteret ligner) og jeg prøver – på mikroplan – at gøre en forskel ved at prædike styrke og tro på sig selv og ved at elske de søde, smukke og dejlige, unge piger, som er fremtiden. De er jo fantastiske, som de er! :-)
Tina, du plejer da ellers ikke at være mundlam, så “for kort” er da for morsomt ;-)
Bodil, det er vigtigt… altid, tror jeg :-)
Bodil
9. marts 2010 at 10:03Det er nemlig rigtigt – og mere vigtigt end nogensinde at huske på..
Tina - omme i London
9. marts 2010 at 10:02Hoert! (eh? nu skriver fidusen daelme at min kommentar er for kort!)
HenrietteB
9. marts 2010 at 09:57Nej, vi gør ej, Liselotte ;-)
Og jeg holder den røde fane højt sammen med 70’er slagsangene, for jeg tror der er brug for det. Min venindes 20-årige datter har en fantasi om, at jeg skal castes til “Paradise Hotel” som “Tante Henriette”. Så kunne jeg sidde i et hjørne og give gode rødstrømpe-råd – nå ja, og så kunne jeg også strikke dem noget mere fornuftigt badetøj…
:-)
Liselotte
9. marts 2010 at 09:52HenrietteB, vi er helt enige. Der er fortsat brug for at kæmpe for kvinders rettigheder på en lang række fronter. Der er også brug for at tale om kvindesyn, forventninger og de krav, mange kvinder mødes af.
Der vil altid, tror jeg, være brug for at tage løbende værdidebatter.
Jeg så desværre ikke temaften på DR2, for den var ellers på listen af ting, vi skulle se herhjemme, men selvfølgelig er der brug for, at vi taler om de krav der stilles til kvinder af kvinder, det omgivende samfund og de modeluner, som får plads lige nu og her.
Vi bliver aldrig færdige med at debattere kvindeliv :-)
HenrietteB
9. marts 2010 at 09:44Er der virkelig løbet særlig meget vand i den å? Jo, måske i forhold til for 100 år siden – men faktisk synes jeg, at vi de seneste 10 år har bombet vores værdisæt tilbage til ca 50’erne.
Jeg tilbragte dagen igår med at spille 70’er slagsange, mest Lone Kellermann :-) og jeg synes faktisk der er mere brug for en ø-lejr nu end nogensinde. Alle undersøgelser viser, at det fortsat er kvinderne som trækker læsset hvad angår hjem & børn, samtidig med at de arbejder ude. Og de kvinder som ingen uddannelse fik, er her fortsat. Nu har de bare fået en reality-serie, at blive kendt i, og seerne af den er primært – bizart nok! – de veluddannede og velbjergede, som måske sidder og skutter sig lidt, mens de kigger sig omkring i villaen; godt det ikke er mig. De mødes aldrig, de her kvinder. De veluddannede forskanser sig i VL-netværk og der er ikke rigtig nogen netværk de andre kan melde sig ind i. Ihvertfald intet FÆLLES netværk. Ingen solidaritet. Ingen klassekamp.
For nylig så jeg DR 2 temaaften om Kussen – (vi kan lige så godt sige det som det er) og eftersom den i seerantal udkonkurrerede MGP, er der andre end jeg, som har set den.
I den usendelse kunne man få indblik i en ny og hastigt fremstormende trend i DK. Kirurgi på kønsorganer. Danske kvinder får simplethen fjernet dele af deres kønslæber for at give dem et mere – hvad skal vi sige – “ungdommeligt” udseende. Den skal simpelthen blive ved at ligne en tissekone! Jeg er i chock.
Og samtidig harcelerer vi så mod andre kulturer, hvor man omskærer kvinder.
Og derfor synes jeg, at der er mere brug for en ø-lejr, lilla ble og majspibe end der har været i mange år.
Liselotte
9. marts 2010 at 08:00Eva, jeg ville ikke – for alt i verden – undvære mænd. Jeg elsker mænd! Jeg synes, at de er dejlige, finurlige og interessante og ja, der er løbet meget vand i den å :-)
Siri, tusinde tak for de meget pæne ord. De glæder mig rigtigt meget, skal du vide. Tak :-)
Sidsel – også tusinde tak til dig – og den der med lilla ble husker jeg også, men der var nu alligevel ikke meget kvindesag i mit hjem. Min far var selvstændig og min mor hjemmegående – indtil jeg var ni. Så skiftede deres liv retning, skal jeg love for. Min mor begyndte at arbejde og fik egne meninger og holdninger, men nu alligevel ikke nogen, som manifesterede sig som krav om ligestilling. Måske passede fordelingen dem begge vældig godt alligevel :-)
Sidsel
8. marts 2010 at 23:03Ditto her, Siri. Det er sådan et dejligt livsbekræftende.. og underholdende.. og inspirende. Tak, Liselotte.
Kvindedag: Husker tydelligt min ældre søster med lilla ble og majspibe. Jeg kom med på rød lejr, hvor vi sang ræverøde sange. Kvinder talte om, at det var så vigtigt at vi fik uddannelse, at mænd skulle passe børn ect… der er løbet meget vanf i åen siden.
But we have come a long way..
Siri
8. marts 2010 at 21:27Hei, Liselotte!
Jeg har tyvlest bloggen din lenge nå, og du er en inspirasjon med din evne til å glede deg over livet, av stort og smått. Jeg gleder meg til å lese dine nye innlegg daglig, og jeg sitter bestandig med et smil om munnen, og med en god følelse i kroppen etter å ha lest her inne. Takk for at du er du, for at du deler så mye, og gir så mye av deg selv.
En ydmyk hilsen fra en norsk fan. ;)
Eva
8. marts 2010 at 21:25Jeg kom lige til at tænke på denne sang, som jeg var ret vild med i de glad 70´ere:
Søsterlil, når du længes
og kalder på en ven
Så prøv at tænk dig at verden
var ganske uden mænd –
Søsterlil, hva’ så?
blir du aldrig lyk’lig
Kan du ikke leve uden et spejl.
Ja, der er løbet meget vand i åen, trods alt, siden dengang…
Liselotte
8. marts 2010 at 20:20Og i lige måde, Solveig – god kveld til dig :-)
Liselotte
8. marts 2010 at 20:20Jette, der er fortsat meget at kæmpe for. Ikke det, der var at kæmpe for hundrede år tilbage, men andre og lige så vigtige ting. Kvinder (og mænd) i dag er underlagt forventninger, som jeg er glad for ikke at være blevet mødt af, da jeg var ung og sprød.
At hvile sikkert i sig selv og kunne sige fra. At mærke efter og vide, at dette her er enten godt eller skidt. Dét er vigtigt, synes jeg. At blive et helt, fint og empatisk menneske er et mål, vi til stadighed skal kæmpe for – og det både for kvinder og for mænd, men i dag, da må vi gerne huske, hvordan kvindeliv så ud for hundrede år siden… og så er vi nogen, som sender tak af sted til de, som kæmpede og gjorde vores liv mulige. Jeg er én af dem :-)
Solveig
8. marts 2010 at 20:19Så sant! Og eg kunne ikkje sagt det betre sjølv;o) Det gjeld også deg, Jette Nielsen!
Ha ein god kveld, jenter!
jette nielsen
8. marts 2010 at 20:14Yes,— jeg elsker dagen idag,— der er nogle der for 100 år siden har kæmpet for det vi er idag,– det skal vi værne om.— vi skal kæmpe for kreativiten og de gamle håndværk forbliver,– vi skal kæmpe for de unge piger bliver kreative og ikke kun produktive,– det er vigtigt så de bliver hele quinder der også kan slappe af med en kreativitet! det er meget vigtigt så vi bliver hele mennesker og ikke kun super super produktive på job-familie-og børn.– og alt andet
frunielsen