13

Godt og smukt?

Det er ikke altid, at jeg forstår. Faktisk sker det ofte, at jeg ikke forstår. Kriterier bliver ikke-gennemsigtige og absolut utydelige og jeg mangler viden, for at forstå. Sådan er det nok for de fleste af os i forskellige sammenhænge.

Jeg kan ikke afkode lige her. Jeg forstår ganske simpelt ikke, hvad der har udløst den fine bronze-plade på fronten af byggeriet. Jeg finder det trist og gråt, ensrettet og utilpasset. Specielt når jeg perspektiverer på den geografiske placering. De omkringliggende gader rummer smukke, gamle og flittigt renoverede byhuse. Og så dette her.

Måske er det godt og smukt indeni? Ligesom det er med os mennesker. Det vigtigste er skjult for øjet.

Måske er det sådan…

Du vil sikkert også kunne lide