Det føles helt forkert, når gamle klassekammerater på FaceBook begynder at skrive statusmeddelelser som “Hurra, jeg er blevet farfar” eller “Så er mit første barnebarn en realitet. En lille, vidunderlig pige”. Det er da kun et øjeblik siden, vi stod i skolegården og øvede os i at ryge. Jeg vendte mig bare lige om et øjeblik.
Med en datter på femten går der sikkert mindst ti år endnu, inden det er min tur til at hilse næste generation velkommen til verden. Jeg er heller ikke klar før. Overhovedet.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
25 kommentarer
Anne F
6. marts 2010 at 16:13Det kommer vel an på, hvilke forventninger man selv og ens børn har til det at blive forældre/bedsteforældre. Verden har jo forandret sig meget, siden jeg selv var barn i 50′ erne. Jeg møder ind imellem bedsteforældre, som har enormt travlt, med at tage sig af deres børn, så de kan klare livet, med de børn de nu har sat i verden.
Britta A.
5. marts 2010 at 23:51Dåbsattest, alder, for “tidligt” og være “klar til”… glem det hele! Jeg (54) er lykkelig for mine børnebørn på 7 og 10 år :-) Det er naturligt, når de er der.
God week end :-)
KARIN jENSEN
5. marts 2010 at 15:46Ja ikke er jeg farmor eller mormor endnu, (egne börn på 32 og 27) men snart gammel gammel faster, og er gammel gammel moster til 4 det er noget på livets cv, i en alder af 55 , gläder mig til at det blir 3 dobbelt, jeg er nemlig ikke äldre end jeg föler mig, så bryder mig ikke om hvad der står på dåbsattesten, det kommer som det kommer og gläder mig over de som er, og vi får ta del af…
JJH
5. marts 2010 at 12:14Det er skønt at have børnebørn, men det kan efter min mening godt ske “for tidligt”. Selv var jeg 32 dajeg fik mit yngste barn og 61 da jeg blev mormor. Især efter jeg gik på efterløn, da jeg var 62, fik jeg meget med mine børnebørn at gøre. Jeg har nu tre små lækre børnebørn, som jeg kan hjælpe mine døtre med at passe når det er nødvendigt, og når det ikke er! Jeg nyder det!
Irene Bøgsted
5. marts 2010 at 11:26Lidt interessant. Hvad er det man skal være klar til? Det er vel vores unge mennesker der skal være klar. Alder spiller vel ingen rolle om hvornår man bliver bedstemor.
Tina - omme i London
5. marts 2010 at 11:15He he – nu er jeg jo lige blevet bedstemor og alle daaner og siger, men du er jo saa ung… Jeg synes slet ikke jeg er FOR ung til den bestilling, tvaert imod saa er jeg glad for det skete saa tidligt. Bedstemor er min stolteste titel paa mit livs cv. :)
Therese
5. marts 2010 at 10:41Hov, ups, rettelse – min mormor var 57 da hun blev oldemor :)
Sidsel
5. marts 2010 at 10:13Hihi, de kommer før man aner..
Jeg ble mor i en alder av nesten 19, så min far var 42 og min mor 44, da min eldste på 13 ble født. Men jeg håper inderlig at han venter mer enn fem år før han starter selv… :-o
Liselotte
5. marts 2010 at 10:04Jeg er HELT sikker på, at jeg er klar til den tid… men jeg kan bare næsten ikke forstå, at mine jævnaldrende allerede er bedsteforældre, for det er jeg altså ikke helt klar til endnu :-)
Bea
5. marts 2010 at 10:02he,he, og inden du snur dig om igen.. er du blevet mormor.. :o))
hilsen bestemor (eks. hjørring – nu tromsø)
Therese
5. marts 2010 at 09:57Min mormor blev oldemor i en alder af 55 :-)
Farmors
5. marts 2010 at 09:45Må bare få lov å skyte inn at når og hvis det skjer er du akkurat passe klar, uansett når det måtte være!
Liver er skjønt!
Yrsa
5. marts 2010 at 09:43Liselotte det er måske fordi vi er nogle som var lidt længere tid om at komme “ud af starthullerne” var selv 30 da jeg fik den første og da han definitivt ikke får børn, så varer det en rum tid endnu før mine piger er gamle nok til at få børn, og hvis de så er lige så gamle som jeg var – pyha så er jeg jo en OLDSAG inden der kommer børnebørn, men de skal være så velkomne – og hold op hvor skal de forkæles ;-))
Men jeg kender godt fornemmelsen, da jeg også har et par gl. klassekammerater som allerede er blevet bedsteforældre – de var så også kun knapt 20 da de fik børn, så tiden er jo til det.
Vi er bare forskellige steder i livet som du siger.
God weekend
anni
5. marts 2010 at 08:58åh, jeg elsker også mit lille barnebarn, der nu er snart 17 mdr.
Hun er så dejlig og jeg nyder hvert eneste øjeblik med hende, men jeg er jo også et par år ældre end dig ;))
Liselotte
5. marts 2010 at 08:52Jeg vil ELSKE, når jeg skal være mormor – og jeg vil være klar, når det er tid for det, er jeg helt sikker på :-)
Fríða
5. marts 2010 at 08:48ååhh, jeg eeelsker at være mormor! faktisk synes jeg det er langt bedre end at være mor.
kh.fra Island
Frida, der er 46 og har et barnebarn på næsten 4 år.
Randi
5. marts 2010 at 08:38Jeg fattede heller ikke, at det var ALLEREDE, da jeg fik at vide, at der var et barnebarn på vej. Ganske vist havde de vordende forældre alderen til det – det var mere mig, der syntes, at jeg lige havde sluppet mine egne børns små buttede hænder. Jeg syntes med andre ord heller ikke, at jeg var på det sted i livet, hvor man får børnebørn. Men der sker jo altså noget, når først barnet er der. Så er man bare SÅ klar alligevel. Og så er det så stort og fantastisk. Men Liselotte, du er jo så ung endnu – og din datter er purung, så du behøver da slet ikke at tænke på små babyer i familien endnu. Men når det bliver tid – engang – så vil du nyde det. Det er jeg sikker på!
Catarina
5. marts 2010 at 08:25Heller ikke her. Har også en klassekammerat som har været mormor i 4 år nu -hvad sker der lige? :)
Sole
5. marts 2010 at 08:17uhhhh, det satte lige nogle tanker i sving, som jeg SLET ikke har lyst til at tænke endnu!!! Knægten er 19, ganske vist flyttet hjemmefra, men hans mor er da kun lige blevet 50 år ung, og mine tanker har da bestemt heller ikke bevæget sig i den retning endnu!!!
Liselotte
5. marts 2010 at 08:11Det handler ikke om ikke at ville, men mere om, ikke at være det sted i livet. Jeg er først lige blevet klar med den endelige beslutning om, at der ikke kommer flere arvinger her på matriklen, så jeg er så langt fra at synes, at det er tid for børnebørn. Mit liv har bare formet sig anderledes, end nogle af klassekammeraternes :-)
Helle K.
5. marts 2010 at 08:09Min datter er 20, men der må gerne gå 10 år endnu :) selvom jeg er bagefter i familien – min mor blev bedste da hun var 39 og min søster var 43 :)
et cetera
5. marts 2010 at 07:47Haha – det samme her! … og til den tid er nogle af mine jævnaldrende nok lige på nippet til at blive oldeforældre ;-D
Tante T
5. marts 2010 at 07:42Børnebørn! Hvad bliver det næste, – sølvbryllup??
Det skal nok blive sjovt forhåbentlig at få mange børnebørn, – meeeen ikke endnu!
Er jo kun selv lige nået dertil, hvor man overvejer om man har de børn man gerne vil, eller der skal flere til “før lukketid” (det skal der så ikke, men det har taget tid at nå til dén erkendelse…)
En rigtig god fredag til dig ;-)
Jane
5. marts 2010 at 07:37Hmmm… kender det godt… bare omvendt vel nærmest….
Jeg er også på facebook med flere af mine klassekammerater, og mange af dem får stadig børn, på trods af at vi er rundet de 38 efterhånden…. og mine egne er 16 og godt på vej til de 17….
Kirstenk
5. marts 2010 at 07:21Jeg hører også til de “barnebarnløse” og det har jeg det da fint med…men underligt er det da, det har du ret i…jeg synes også næsten lige det var i går drenegene bandt mine fletninger sammen om en stolpe i skolegården…