Annemette er kørt i lufthavnen. Jeg er tudevorn og frygteligt taknemmelig for at have præcis hende til søster. Tænk engang, hun er taget herover for at male døre op og vægge ned sammen med Kenneth og mig. Bare fordi vi trængte. Hun er overskud og kærlighed. Vi siger tak.
Hun kan lide hjemmestrikkede sokker.
14 kommentarer
Sister Bonde
1. marts 2010 at 12:09Dejligt at læse – låner du hende ud?
yt
1. marts 2010 at 09:42Kan godt forstå du er glad ved din søster ;)
Hvor er der der blevet fin med de ny malede vægge,
og ikke mindst Ella´s maleri.
Yt.
Helle K.
1. marts 2010 at 07:19At have søskende, betyder ikke at man nødvendigvis har “gode” og tætte søskende… søskende kan godt være meget langt fra hinanden.
Liselotte
1. marts 2010 at 07:01Jeg har venner og veninder, som er enebørn og jeg har en datter, som er blevet enebarn. Jeg kunne unde alle at have søskende. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg ville være endt, hvis ikke jeg havde haft hende. Hun er også mig og vi deler jo historien om et helt liv :-)
Eva
1. marts 2010 at 05:35Hurra for søskende. Jeg har to af mine tre boende indenfor en kilometer, og jeg glæder mig over det.
Nu kan du så glæde dig over at kunne glæde din dejlige søster med hjemmestrikkede sokker. I har været heldige med hinanden. God mandag.
Fríða
1. marts 2010 at 00:50ja, I er lige heldige begge to med hinanden tror jeg på.
kh.fra Island
Frida
Lisbeth Bula
28. februar 2010 at 23:52Du har vært usedvanlig heldig med henne! Men det har nok hun med deg også :-)
Sidse
28. februar 2010 at 23:37Skulle man ikke lave en klub “Lån en søster eller bror til det, du ikke selv kan nå”..Jeg vil gerne melde mig, som søster for en eller anden i en vending. Bare jeg ikke skal være “bror”..
Liselotte
28. februar 2010 at 21:22Åh ja, som jeg er heldig med min søster. Oskar sidder ude ved hoveddøren og venter. Han savner hende også allerede – og tror stadig, at hun kommer tilbage lige om lidt. Det gør hun også, men det er altså uger og ikke timer, vi snakker om ;-)
Lotte
28. februar 2010 at 21:06Søskende som Annemette er guld værd. Jeg er selv den heldige søster til verdens bedste lillebror, der altid og igen stiller op. I lyst og nød! Altid solidarisk, altid trofast, altid villig til at være der og være en del af min tilværelse. Som jeg af hans. Jeg føler mig også heldig.
Bibbi
28. februar 2010 at 21:03Det er bestemt fortjente sokker! Dem kan du roligt strikke masser af kærlighed i….men det tror jeg vist osse du gør ;o)
Lene L N fra Tyskland
28. februar 2010 at 20:57Saa er det jo godt at du kan strikke nogle fede sokker :-)
Nina
28. februar 2010 at 20:46Det er guld værd med søskende. Rart med en ekstra hånd og fantastisk med det specielle bånd man kan ha’. Resultatet af jeres anstrengelser ser jo fantastisk ud med de smug-kig vi har fået :-)
Annette
28. februar 2010 at 20:41Du er så heldig Liselotte, at have sådan en dejlig søster. Er en smule misundelig, da jeg ingen søskende har… men kun på den rigtig gode måde :o)