Så var husassistenten og jeg klar…
Altså indtil jeg opdagede, at “nogen” har brugt den pose mel, jeg troede, jeg var lagerførende i. “Nogen” har også spist mine mandler. Et halvt kilo! Væk er de og den kage, jeg havde på bedding, får vente. “Nogen” påstår, at de ikke har gjort hverken eller, men jeg er klogere end som så. Nu bliver “nogen” sendt på handlen.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
20 kommentarer
Liselotte
24. februar 2010 at 10:52Sidsel, det var alligevel grænsen da! Børnenes chokoladekalender? ;-)
Yrsa, jeg har ingen naboer, som har den slags på lager, så “synderen” bliver sendt i byen, for øjeblikkelig at fylde lagrene op igen ;-)
Yrsa
23. februar 2010 at 21:46nøj hvor jeg kender det med lagervarene, men her er det vist bare mig selv der glemmer når lageret er slut :-)) Jeg har heldigvis en god nabo som træder til når jeg ER startet på kagen uden at chekke lagerstatus ….
Sidsel
23. februar 2010 at 18:16“Nogen” herhjemme har præsteret at spise BEGGE børns chokolade-julekalender… De har aldrig glemt det. Det bliver nævnt hver jul.
Jäger-pengeskab må være løsningen…
Liselotte
23. februar 2010 at 17:59Louise, her ved jeg, hvem “nogen” er ;-)
Karina, det er for sejt at stoppe med røgen! Slik, det kan man altid supplere, men ikke lunger ;-)
Mette, det var da den morsomste historie og nej, den slags tilgives ikke så let af arvtagerne, forestiller jeg mig ;-)
Louise, sikke et held ;-)
Louise
23. februar 2010 at 17:32Godt der er “nogen” hjemme til at drage ud at handle :)
Mette
23. februar 2010 at 17:30Pas på det ikke går jer, som det gik hjemme hos mig. Jeg gemte pålægschokoladen et “sikkert sted”. Den blev først fundet da salgsdatoen for længst var overskredet.
MIn børn har aldrig glemt denne katastrofe.
Karina
23. februar 2010 at 16:04Hi hi… Her er “nogen” holdt op med at ryge – og det sætter hårdt ind på sukkertrangen. Så her har “nogen” spist barnets fredagssliklager og udvalget er nu ikke til spændende slikskål foran Disney mere…
“Nogen” har bare et stofskifte der gør at der kan lyves fra det – og “nogen” ser osse tilpas uskyldig ud imens!
Tror nu alligevel “nogen” må en tur på indkøb inden F dagen nærmer sig :)
Louise
23. februar 2010 at 15:07haha – det kunne nemt være sket her også…. Hvor det nok bare ville være mig, der var “nogen” – kom også til at tænke på den historie med nogen, alle og ingen – eller hvordan den nu er :)
Liselotte
23. februar 2010 at 14:59Anni, den idé dur ikke her, hvor Kenneth kommer i grøntsagsskuffen hver dag. Med Oline er det en helt anden sag ;-)
Annette, du idé-snupper bare :-)
Annette
23. februar 2010 at 14:33Nu er jeg ikke speciel lækkersulten lige nu, så kan ikke rigtig selv mærke fortvivelsen ved at mangle på lageret – men jeg har istedet bidt mærke til sylteglasset og stearinlys. Smart og endnu en ting lige til at copycatte fra din side :-)
anni
23. februar 2010 at 13:38jeg så, at Nigella Larson gemmer sine søde forråd i grøntsagskassen!
hun mente, at der kommer børnene aldrig?
Liselotte
23. februar 2010 at 13:19Sidsel, det er meget, meget snedigt at flytte de gode sager. Her tror jeg, at de kan lugte sig frem til dem, for de finder dem uanset ;-)
Therese, jeg vil kigge efter det mel snarest :-)
Therese
23. februar 2010 at 12:46Kan kun være enig vedr. Tipo 00. Det er også det jeg bruger til italienske boller samt til hjemmelavet pasta :)
“Il Fornaio”, laver en som de fleste coop butikker har, til omkring 20 kroner pr. kilo.
Sidsel
23. februar 2010 at 11:45“Nogen” hjemme hos jer hygger da vældigt ;-))
Her hos os har vi et hemmeligt slikskab, som ALTID skifter plads…”Nogen” har nemlig en overudviklet evne til at finde alt med sukker…(kogechokolade, mandler, kiks osv)…
Pyt, så snupper du et par omgange med grantræet..
Liselotte
23. februar 2010 at 11:36Claus, jeg sender lige bud med “nogen” ;-)
Frau Putz, nybagte boller med en god ost på er en flig af lykken :-)
Tina, “nogen” ser ualmindelig uskyldig ud… du har ret ;-)
Helle K, du er ikke alene… “nogen” gør også ;-)
Solveig, det er verdens bedste arbejdshest vi har dér. En assistent burde alle have :-)
Solveig
23. februar 2010 at 11:31Hmmm, dette høyres kjent ut……
Vel eg er ferdig å rydde og skal også sette min assistent i gang, eg ser at vi har likeins. Den er vidunderleg!
Helle K.
23. februar 2010 at 11:11Jeg elsker mandler – men det er ikke mig ;)
Tina - omme i London
23. februar 2010 at 11:11“Nogen” ser da ellers meget uskyldig ud… :)
Frau Putz
23. februar 2010 at 11:01Så er det da godt, at nogen kan sendes i byen efter det, som ingen har brugt ;)
Lidt god ost til at putte ovenpå ville da også være OK at tilføje dosmersedlen…
Jeg glæder mig til at få fri fra arbejde, for rygtet vil vide, at Gemalen har gang i vores køkkenassistent “Agnes” – og nej, der findes ikke noget bedre end nybagt brød.
KH Frau Putz
Claus
23. februar 2010 at 10:46Når nogen nu skal til byen, så skriv lige et kilo italiensk ‘Tipo 00’ på sedlen.. Jeg bagte foccasia i weekenden, og brugte halvt af dette og halvt almindeligt mel. ‘Din’ foccasia plejer at være rigtig god – men denne gang var den over himmelsk niveau.