Det er de underligste ting, der kan fungere som inspiration. Denne morgen startede en flaske Pellegrino en rejse ind i mulighedernes land.
Pellegrino tappes i Bergamo i Lombardiet i Italien. Fra Bergamo var der ikke langt til Cerageto lige nord for Lucca. En lille, smuk bjerglandsby, hvor vi tilbragte en dejlig sommerferie for år tilbage. Kenneth råber Palermo. Oline og jeg sukker og tænker, at der er meget, meget langt til Palermo, men Bergamo, Cerageto, Lucca, Siena og alle de andre smukke steder ligger jo lige akkurat på vejen og vi tror bare, at Kenneth har glemt, hvor smukt der er i Toscana.
Mens jeg finder farver, strikker lidt, planlægger og drømmer, begynder en plan at tage form, for hvem siger, at vi ikke kan lokke Kenneth til Toscana i stedet for Palermo? Ingen! Jeg går i gang med at male skønmalerier for ham af landskaber, der er bjergtagende smukke. Han véd, at jeg taler sandt. Han har set dem. Han skal bare mindes om dem.
Aftenlyset i Toscana er helt unikt. Gyldent nogle aftener. Andre er det blåt. Så blåt, at man næsten blændes. Jeg kan godt huske det. Jeg ved også, at vi allesammen er vilde med Italien. Det italienske køkken er så meget mere end pizza. Vi elsker det enkle, men utroligt velsmagende mad, de byder på dernede. Vi kan lide menneskene. Vi kan lide landet. Vi kan lide det hele, tænker jeg.
Så strikker jeg lidt videre, mens jeg drømmer. Højt…
Der går ikke lang tid, inden han kan se muligheder og idéer begynder at tage form. Vi drømmer pludselig om at vise Oline Venedig. Fodre duer på Markuspladsen og spadsere over Sukkenes Bro. Vi husker det frygtelige regnvejr, vi blev ramt af ved sidste besøg, men vi er friske og bagefter kan vi sætte kursen stik syd. Altså bare til vi rammer Toscana.
Vi vil ind i bakkerne. Vi vil se solen stå op og gå ned over bjerge, bakker og dale med udsigt til landskaber, som levner plads til svulmende hjerter, madglade maver og bare tæer. Vi vil sidde i skyggen af citrontræer med vand og ost. Vi vil lave ingenting og alting. I Toscana.
Jeg tror, at han er ved at være overbevist… måske :-)
26 kommentarer
Gitte J
23. februar 2010 at 19:56Jeg vil godt sidde på bagsædet sammen med Oline – jeg elsker Toscana. Vi har også været der nogle gange. Uha – sikker minder.
Therese
23. februar 2010 at 16:10He he, det skal jeg nok – tror der skal købes store mængder “Numbo” og anlægges en spiseforstyrrelse eller to, hvis det skal kunne lade sig gøre ;-) fnis
Liselotte
23. februar 2010 at 15:00Therese, det ville garanteret være hyggeligt og kan du være i handskerummet når vi nærmer os tiden, siger du bare lige til, ikke? ;-)
Therese
23. februar 2010 at 14:36Mon I opdager hvis jeg gemmer mig i bagagerummet? (eller handskerummet hvis jeg lige er lidt mere flittig til det dér træning…).
Kan også sagtens fungere som guide i Pisa regionen.
Liselotte
23. februar 2010 at 10:27Faktisk har vi jo alle været i Toscana tidligere og vi var heldige og boede et sted, som lå udenfor lands lov og ret og derfor havde vi en fantastisk oplevelse. Stilhed, venlige mennesker og simpel mad. Lige det, som gør hjerter bløde og bøjelige. Sådan vil jeg gerne igen… så jeg vil ind i landet og også gerne til Umbrien og til… :-)
Dorthe
23. februar 2010 at 09:35Liselotte, der er VIDUNDERLIGT i Toscana, og Venedig er en helt særlig oplevelse, som jeg er sikker på Oline vil elske. Så bare kom afsted – jeg gad godt :-)
Vi skal dog til Rom til september – jeg har aldrig været der før og GLÆDER mig.
Ingelise
23. februar 2010 at 09:10I Lucca findes en helt vidunderlig garnforretning bestyret af to modne herre i ulastelige jakkesæt. At besøge butikken er en oplevlese i sig selv, men de har også dejligt garn. Man føler på garnet beder om farve og så begiver den ene venlige herre sig i sindigt tempo over gaden og henter det ønskede på lageret på den anden side af gaden. Det er virkelig en oplevelse.
Lisbeth
23. februar 2010 at 01:03Advarsel: 1. Der er næsten FOR smukt. 2. Selv campingpladserne serverer guddommelige tallerkener. Med udsigt. 3. Man bliver afhængig.
Marina
22. februar 2010 at 21:34Det sidste billed der er simpelthen så skønt at det næsten føles som en forbrydelse ikke at rejse dertil med det samme, så mon dog ikke du får ham med på ideen…..?
Birgitte
22. februar 2010 at 20:58Det er jeg i hvert fald :D
karen
22. februar 2010 at 18:45Jammen du har jo bare helt rett! Hipp hurra for Toscana, Italia og godt garn!! :-)
Sister Bonde
22. februar 2010 at 18:32Ummmmm – ellers bare vis ham vores billeder fra Toscana på flickr. – der er bare for så vidunderlig inkl. Venedi.
Ønsker jer god og smuk tur til skønne Italien.
Liselotte
22. februar 2010 at 18:25Jeg er vild med Italien og har været i både nord og syd. Jeg har kun været i Toscana en enkelt gang og jeg syntes, at det var et af de smukkeste steder, jeg nogensinde har været. Nu er det efterhånden vist ved at være temmelig overrendt, men så kan man jo bare køre ind bagved, hvor ingen finder vej… og gemme sig der, på en lille Pensione med talent for det rustikke landkøkken. Uhm… :-)
Hanne C
22. februar 2010 at 18:14Der er dælme langt til Palermo… og endnu længere hjem ;-)
Hvis I nu alligevel synes I vil lidt længere end til Toscana, så ligger Marche lige lidt syd for. Der er knapt så mange mennesker, mindst lige så kønt og der er smukke, smukke byer som Urbino, der ligger relativt tæt på Adriaterhavskysten.
Lone Rahbek
22. februar 2010 at 18:09Kære Liselotte.
Tak for denne fabelagtige, inspirerende, farverige, varme, humoristiske og vanedannende blog.
Mange hilsner fra Lone.
Deborah
22. februar 2010 at 17:53Jeg gad ihvertfald godt – hold op, det ser dejligt ud! Jeg har været i Italien, den Norditalienske reviera og Rom for mange Herrens år siden, men jeg kunne godt se mere. Toscana og Sicilien vil jeg også gerne….. drømme må man godt! Men desværre er det svært at få råd til det vilde på en pension, men vi ser. Jeg giver ikke sådan op.
Kristine
22. februar 2010 at 17:29Fantastiske flotte Italia bilder :-)
ThinkingSpace
22. februar 2010 at 17:19Hvilke helt fantastiske billeder. Jeg er fuldstændigt solgt – må straks gå igang med at udtænke plan om, hvordan/hvornår jeg/vi kan komme til Toscana og nyde synet, lyset, maden…. Tak for den malende beskrivelse, der bragte drømmene ind i en helt almindelig vintermandag.
Bibbi
22. februar 2010 at 17:11Arhh (ralle), DET vil jeg osse….. Går straks igang med at bearbejde husbond. :D
Helvig (Holsted)
22. februar 2010 at 15:37Det er jo lige før man får lyst til at rejse derned for at se om du har ret.
Tina - omme i London
22. februar 2010 at 15:29Din luskebuks! :)
Claus
22. februar 2010 at 15:21Det ender da med at de italienske turistbureauer bare linker hertil :-)
Mille
22. februar 2010 at 14:32-altså hvis ikk’ han vil med kan jeg godt overtales ;-D
sikke nogen billeder !
Helle K.
22. februar 2010 at 14:09Sikke nogle flotte billeder – både til at se og dem du maler med ord.
En dag vil jeg se Italien – og Toscana :)
Karin
22. februar 2010 at 14:06Man taber da simpelthen pusten over de smukke, smukke billeder. Og du reklamerer så godt for det. Toscana er bestemt på listen over must see herhjemme.
May Britt
22. februar 2010 at 14:01Med den her malende beskrivelse burde det ikke koste det store at overbevise ham – du har næsten overbevist mig :-)