Vinterferie er da bare det bedste, der findes. Radioen fortæller om lange bilkøer, forsinkelser og aflysninger. Jeg sidder med en kop af den varme, gode kaffe, god tid og et hyggeligt og festligt strikketøj, som er et af de bedste; improviseret.
Udenfor vælter sneen ned. Igen. Som om vi ikke har nok. Vejene er så glatte, at de melder om køer, der går på tværs af byen i omtrent dens hele længde. Ingen biler kan flytte sig. Alle sidder og sidder, så jeg håber, at de har taget tålmodigheden med og forstår at sanse og opleve uden stress. Der er jo intet, man kan gøre. Bare være.
Ligesom Anne faldt også jeg pladask for Grantræet, da Isager endelig præsenterede sine nye modeller inspireret af H.C. Andersens fine eventyrunivers.
Jeg ville også have! Størrelse 46 år. Jeg gider bare ikke Isagers kit. Jeg tillod mig også at mene, at mine idéer og evner er akkurat tilstrækkelige til, at jeg kan improvisere min egen version af et Grantræ. Festligt, farverigt og helt mit. Endnu er jeg kun ved kanterne – de små graner – for pindestørrelsen er ikke gode venner med mine albuer. Det går langsomt. Jeg er glad, når jeg får endnu en gran på remsen – og helt ærligt, det ser jo lovende ud. Jeg bliver glad, når jeg kigger på det og så gør det ikke noget, at jeg allerede har været 1½ uge undervejs med skidtet. En skuldervarmer er da også velkommen til næste vinter med den permafrost vi har fået ;-)
Resten af ponchoen skal strikkes i kit/lys grå, så det er med at skabe en fest fra starten, tænker jeg :-)
Måske jeg senere gider tage bussen til byen, for jeg mangler lidt forskellige fornødenheder og ikke mindst lidt af den gode Chai.
17 kommentarer
Liselotte
22. februar 2010 at 18:26Anne, det gider vi godt nok ikke – og jeg ved nu heller ikke, om det duer, men forsøges skal det. En kort model skuldervarmer med sjove, farverige graner er på vej :-)
Anne Dyrholm Stange
22. februar 2010 at 17:57Du bliver et smukt og farvestrålende træ!
Bare de andre ikke begynder at kalde os “træmænd”, for sådan nogen gider vi i alle tilfælde ikke at være, vel…
Liselotte
22. februar 2010 at 13:55Jeg hygger igennem og jeg er så doven, at turen ind til byen er udskudt om og om igen. Jeg når nok, hvad jeg skal nå, tænker jeg, mens jeg drikker endnu en kop kaffe. Ah, det er dejligt at have ferie :-)
Sidsel
22. februar 2010 at 13:52Rigtig god ferie…
Bare SÅ smart en poncho. Den gad jeg også godt eje i en str. snart 45 år… Det samme tænker jeg, når jeg ser smarte børnestøvler i sølv med blomster..” Arhmm, har I dem i str 39?”..
Glæder mig til at se mere, du giver ordet “langsom” ny betydning ;-)
Trine
22. februar 2010 at 13:18Skønne garner du har i kurven. Rigtig god vinterferie :-)
Trine
Fríða
22. februar 2010 at 13:11aahh, den der bare var så heldig at have vinterferie! sådan noget har vi ikke heroppe. dit strikkeprojekt ser spændende ud, glæder mig til at fölge med.
kh.fra Island
Frida
Marianne
22. februar 2010 at 11:38Det ser nydelig ut! Herlige farger og nydelig garn! Kos deg med ferien, det gjør jeg :)
Helle K.
22. februar 2010 at 11:20Sikke skønne farver :)
Vi har også sne i rigelige mængder, selvom vores vinterferie er overstået :) ungerne satsede på snefri, men når der kun er 100 mtr. til fods i skole, så glipper det som regel.
Betina
22. februar 2010 at 10:22Jeg kan sørme godt forstå at du er faldet for grantræet, den er da bare for skøn. Jeg sukker dybt og synes at det næsten er tragisk at mine strikke kundskaber kan ligge på et meget lille sted. Da jeg fandt billederne af grantræet på nettet sad jeg og drømte om, at man måske kunne omskrive den til en hæklet version ;o) der ville jeg bedre kunne være med. Om ikke andet så kan man da lade sig inspirere. Jeg glæder mig til at følge dit arbejde. Rigtig god ferie.
Maria Jensen
22. februar 2010 at 10:07skønt farvemix du der har valgt!
:)
håber Du får en god ferie :)
knus
sofie
22. februar 2010 at 09:58Det ser da skønt ud! Jeg sidder selv og strikker på et halstørklæde til min bror til næste vinter… I gode farver selvfølgelig. Synes man bliver så glad af at se på farver, håber han er enig, men han har ikke rigtig noget valg;)
Lise
22. februar 2010 at 09:57Wau, det bliver et flot pyntet juletræ, og med de lækre garner, du har fundet frem, vil jeg vente med spændning, selvom det så vil tage lidt længere tid, før det er færdigt.
Som altid dejlige billeder.
Eva
22. februar 2010 at 09:53Her sidder jeg også og strikker dominofirkanter. Her er det dog ikkt til en udgave af Grantræet, men til en vest. Med Possum-garn og 5mm pinde
Strikkehæfter du også dine ender mens du strikker?
anni
22. februar 2010 at 09:51Jeg har lige set dine sne-billeder på Flickr, hold da helt op hvor er de flotte, men jeg kan godt forstå, at I snart har fået nok.
Kh fra Wien
Tina - omme i London
22. februar 2010 at 09:48Det skal nok blive en god og flot skuldervarmer – til naeste vinter, for foraaret lurer lige under sneen. ;)
anni
22. februar 2010 at 09:40Sig mig, er det rigtigt at alle kører uden vinterdæk i Danmark?
For så kan jeg godt forstå, at alt står stillet.
Her er foråret lige om hjørnet.
God ferie til dig og dine
fra Anni
Birgitte
22. februar 2010 at 09:23Uhm, det ser godt ud! Og det er da en lækker skål med garn, du har dér – skønne farver :)