Første feriedag

Vinterferie er da bare det bedste, der findes. Radioen fortæller om lange bilkøer, forsinkelser og aflysninger. Jeg sidder med en kop af den varme, gode kaffe, god tid og et hyggeligt og festligt strikketøj, som er et af de bedste; improviseret.

Udenfor vælter sneen ned. Igen. Som om vi ikke har nok. Vejene er så glatte, at de melder om køer, der går på tværs af byen i omtrent dens hele længde. Ingen biler kan flytte sig. Alle sidder og sidder, så jeg håber, at de har taget tålmodigheden med og forstår at sanse og opleve uden stress. Der er jo intet, man kan gøre. Bare være.

Ligesom Anne faldt også jeg pladask for Grantræet, da Isager endelig præsenterede sine nye modeller inspireret af H.C. Andersens fine eventyrunivers.

Jeg ville også have! Størrelse 46 år. Jeg gider bare ikke Isagers kit. Jeg tillod mig også at mene, at mine idéer og evner er akkurat tilstrækkelige til, at jeg kan improvisere min egen version af et Grantræ. Festligt, farverigt og helt mit. Endnu er jeg kun ved kanterne – de små graner – for pindestørrelsen er ikke gode venner med mine albuer. Det går langsomt. Jeg er glad, når jeg får endnu en gran på remsen – og helt ærligt, det ser jo lovende ud. Jeg bliver glad, når jeg kigger på det og så gør det ikke noget, at jeg allerede har været 1½ uge undervejs med skidtet. En skuldervarmer er da også velkommen til næste vinter med den permafrost vi har fået ;-)

Resten af ponchoen skal strikkes i kit/lys grå, så det er med at skabe en fest fra starten, tænker jeg :-)

Måske jeg senere gider tage bussen til byen, for jeg mangler lidt forskellige fornødenheder og ikke mindst lidt af den gode Chai.