13

Dejlig udsigt

En tidlig sms vækkede mig. “Så er vi kørt hjemmefra”, var beskeden. Der er ikke grænser for, hvad man vil kæmpe sig igennem, når man er inkarneret Helmig-fan, så vores weekendgæster er på vej og foreløbig går det i fin stil. Om lidt lander de på kajen i Århus og så kommer det sidste stykke vej, som kan byde på ekstra udfordringer, men de er friske og ved godt mod. De skal nok nå frem.

Heroppe vælter sneen ned med varierende tæthed, men pauser holder den ikke og der er ellers allerede suppleret temmelig bastant på det i forvejen omfattende restlager vi gør i heroppe. Kenneth er vækket forlængst, for der er sne at flytte udenfor. Meget sne. Og der kommer mere…

Det er den tunge slags, der falder i dag. Det er omtrent tø og det sner, så det vejer til og er tungt at flytte og færdes i. Vores vej er naturligvis ikke ryddet, så det er umuligt at komme frem eller tilbage. Vi må gå ud i verden og sådan bliver det så.

Indenfor er lunt og godt. Jeg tænder stearinlys, lytter til radioen, som er gavmild med aktuelle trafikmeldinger og mens jeg brygger en kop kaffe, sendes besked til gæsterne om at køre forsigtigt og med tålmodighed. Heroppe venter kaffe, varme og hygge, men vi har ikke travlt, så det må de heller ikke have.

Jeg glæder mig til, at gæsterne lander sikkert på min gårdsplads. Det er sikkert lige om lidt…

God lørdag til dig :-)

Du vil sikkert også kunne lide