16

Hov, jeg har jo fri! Nej, ferie!

Aalborg var vist heldig i går. Snestormen gik delvist udenom byen og nok fik vi sne, men ikke i mængder, vi ikke allerede har lært at håndtere. Det blæste og det var ubehageligt at bevæge sig rundt udenfor, men når det er sagt, var snemængderne ikke så massive, som forventet.

Jeg kunne sidde indenfor i varmen og holde øje med udviklingen på vejrfronten og det var først et godt stykke oppe af formiddagen, det begyndte at sne. Da jeg forlod kontoret ved 16-tiden, var føret brun sæbe, glat og ind imellem iset, men erfaringen har jo allerede lært de fleste bilister at færdes i den slags. Det gik fint hjemad. Langsomt, men rimeligt sikkert.

Vel hjemme igen nåede jeg lige at snakke kort med vores feriegæster, inden de måtte begive sig ud på en længere tur tværs gennem byen, for at komme til lufthavnen. De skulle flyve 19.45. Jeg havde sidst kontakt med dem klokken 22.09. Da sad de stadig i et fly, som endnu ikke var i nærheden af at lette. Jeg forsikrede dem om, at her var varme senge, kaffe og rugbrød her på matriklen, men der er ikke spor efter dem, så jeg formoder, at det er lykkedes til sidst. Stakler…

Det er lige gået op for mig, at jeg har FERIE nu! Afspadsering faldt ned i min turban, lige inden jeg forlod kontoret i går. Det er en GAVE, for vi roder for vildt herhjemme. Senere i dag ankommer næste hold feriegæster og Kenneth har malet hele natten. Klokken 5.34 kom han i seng. Han sover og han får lov. Jeg stod op klokken 6.17 og var på nippet til en øjenskade, da jeg nåede op, hvor jeg havde kig ind til stuen, som nu er kridthvid. Hold da festfyrværkeri for en børnehave, hvor har det trængt og nu er det bare så fint :-)

Om en times tid, når lyset er her, vil jeg fatte kost og spand, men heller ikke to sekunder før. Ajax, kom frit frem!

Du vil sikkert også kunne lide