I dag havde jeg besøg en af verdens bedste kollegaer. Hun kom med et varmt kram, som jeg trængte frygteligt til og favnen fuld af sprøde, knitrende hvide og pink tulipaner. Til mig!
Mand, jeg er et heldigt menneske. Jeg si’r det bare!
Det var så dejligt at se hende, snakke med hende og vide, at hun er derude et sted og godt på vej og snart måske ved siden af. Det giver en varm og dejlig følelse i maven. Jeg kan bedst med, at mine har det godt. Allesammen.
Da dagen var slut, blev jeg hentet af Kenneth. Han “skulle lige”, så pludselig fandt jeg mig selv nede ved havnefronten. Der står et par bænke, jeg holder meget af. Det er ikke få gange, jeg har siddet på dem. Små hverdagspauser har givet plads til eftertænksomhed og måske en klemme eller to på de bænke og med fin udsigt over Limfjorden. Jeg foretrækker dem sommerklædt…
Limfjorden er dækket af isflager. Der er ikke meget vand at se. Hvis farten er tilstrækkelig, er jeg sikker på, at man kan drøne over vandet med lette og hurtige fodspor på flagerne. Hurtige, sagde jeg!
Ikke at jeg skal nyde noget som helst. Det er tydeligt at se, at vandet er frygteligt koldt. Ikke som i barndommens somre, hvor det kunne være dejligt lunt, når man sneg sig til at tage en dukkert der, hvor man ikke måtte. Det er koldt i dag. Rigtigt koldt…
Isen pynter på Limfjorden, men jeg foretrækker altså pladsen her i solskin og med temperaturer, som levner plads til bare ben og solbriller.
I stedet for er det lige begyndt at sne udenfor mit vindue…
14 kommentarer
Irene
16. februar 2010 at 14:37A ælske den fywe, åsse når den er frossen!
carrie søndergård
16. februar 2010 at 13:01Hej Liselotte.
Herligt lille indslag med sedlen ved siden af p bøden, så bliver irritation hurtigt til smil.
det er så dejligt at følge med på din blog. du er så opmærksom på de gode sider af hverdags livet – og dit øje er skarpt når det finder de gode motiver.
Tina - omme i London
16. februar 2010 at 11:53TAK for billederne af isen. Ved Fur er isflagerne noget stoerre – faktisk straekker isen hele vejen fra Fur til Salling og hvis ikke det var fordi der af og til kommer en isbryder igennem med et skiw, saa kunne man spare faergen og koere over! Isen er aabenbart 40cm tyk og jeg glaeder mig som et lille barn til at tage over og gaa paa den. JUBIII!
Bibbi
16. februar 2010 at 10:01Åh ja, sne DET mangler vi da noget af! ;o) Men alligevel dejligt med en lille pause i frostklart vejr – bare den ikke blir for lang :o)
Dorthe
16. februar 2010 at 09:36Jeg har boet i først i vestbyen, så de bænke har jeg også siddet en del på. Hvor er det skønt at sidde der en sommerdag med en pose knitrende ærter og skue ud over vandet.
Du kan faktisk godt få lov til at gå på isen med mindre hurtige skridt. Du skal blot tage til Nørresundby, hvorfra man kan gå over til det gamle færgeleje på Egholm. Egholmbeboerne har markeret en rute, der skulle være sikker nok til selv en bil. Vi har taget turen, men foretrak nu at gå :-)
Liselotte
16. februar 2010 at 06:51Det ser ud til at være rigtigt, rigtigt koldt – og Ege, vi kan da bare glæde os, kan vi :-)
Jeanne
15. februar 2010 at 23:13smukt … men ja det ser en “smule” koldt ud ;o)
Ege
15. februar 2010 at 21:22så glæd os til
http://www.tsr10.dk/
Anette Linnea
15. februar 2010 at 21:08Det er forunderligt så forskellige fremtoninger sne og is kan have. Nogle gange smukt og (sne)hvidt – andre gange grumset og “brugt”.
ella
15. februar 2010 at 20:45have never seen anything like that before……cant believe you still have snow and ice….have a good week
Lisbeth
15. februar 2010 at 20:07Åhh du er sød!
Steinkjerringa
15. februar 2010 at 19:59I Norge har vi en sang som er sånn:
Og hvis en grønnmalt benk i haven, kunne fortelle det den hadde sett…
Sidse
15. februar 2010 at 17:56Det er jo lige ved siden af drengen….:-)
Jeg bliver glad over genkendelse, ældre er jeg ikke.
Ella
15. februar 2010 at 17:47Brrrrrrrrrr – skal vi vinterbade ? ;-)