Når man ikke er velhavende på andet end sjov, kærlighed og idéer, er man selv nødt til at agere håndværker.
Sådan har det altid været hos os. Vi har aldrig været velhavende på andet end umådeholden vellevned, kærlighed og kildevand, kildeture og krampegrin, men til gengæld har vi været begavet med gå-på-mod og mennesker, som har gidet guide og coache, når det har været nødvendigt.
Det er kun få ting, vi ikke kan selv. Resten lærer vi undervejs. Vi er i hvert fald ikke bange for at gå i gang og ind imellem har den der fuldstændigt ubegrundede tro på egne evner bragt os ud i situationer, som har været temmelig udmattende. Vi giver aldrig op. Det ligger ikke til os, så det er aldrig strandet på mismod, men måske forsinket med baggrund i omfanget. Vi er nemlig en lillebitte smule impulsive. Og idérige. Og så går vi altså til den…
Vi blev altså ærligt talt så trætte af vores upraktiske, men rustikke og smukke murede kogeø. Vi bliver gamle. Vi vil have hyldemetre og gryderist. Vi vil have låger at lukke. Vi vælter skidtet og så skal jeg da lige love for, at der er kaos… for vi er sådan vel friske i vores omgang med materiellet. Nu står gryder, potter og pander overalt i køkkenet. Det gør det let at “snyde” og købe mad ude. Andet er ikke muligt.
Se bare nedenfor. Kan du fornemme vores kaos? Vi kan. Vi lader os bare ikke mærke med det. Vi går rundt og slår hinanden jovialt på skulderen, mens vi forsikrer den anden om, at dette her bliver helt fantastisk. Engang…
Der plejer at være en dør til venstre i billedet og væg for resten af pengene. Nu er der hul og frit kig gennem hele hovedhusets længde. Det kommer til at fordre orden og sådan lidt Simple Living. Det er vel ikke just det, vi er kendt for, men selv en gammel hund kan lære nye tricks, så der er allerede lagt lidt planer, som skal reducere de visuelle indtryk, når man rejser gennem køkkenet.
Om det bliver godt? Ja, for fanden da!
21 kommentarer
Liselotte
10. februar 2010 at 11:28Vi får en idé, Jette – og så MÅ den bare omsættes til virkelighed… i en fart ;-)
jette
10. februar 2010 at 09:58Ha, I gør som vi… går bare igang uden at pakke ned og skærme fra…. og så er ALT støvet og oprydningen tager dobbelt tid, men godt, det bliver det …. :)
Liselotte
8. februar 2010 at 17:19Det bliver drøngodt, så jeg skal bare lige have fundet tålmodigheden ;-)
Anne F
8. februar 2010 at 16:51Du har da så evigt ret i, at de der rustikke opmurede køkkener, dem går man simpelthen død i. Jeg savner selv rigtig meget, en masse skuffer. Det skal nok blive godt, I er jo langt fremme allerede. Take away’ s er der sikker en del af hos jer, så i overlever også dette. God arbejdslyst.
Maria Jensen
8. februar 2010 at 16:03smukt er det ikkde liige nu,men det bliver det!
knus
Sanne
8. februar 2010 at 14:48Jeg tænkte …. er det støvet der så daler ned over siden?? ;o)
Annette
8. februar 2010 at 14:22Det ser allerede lækkert ud – og man kan sagtens fornemme hvor lækkert det bliver, dejligt at få lov til at følge med i jeres byggeprojekt… Det bliver hele slidet og støvet værd.
Fríða
8. februar 2010 at 10:28det bliver helt sikkert superflot. jeg fik også nyt kökken for nogle år siden, tegnet og designet af mig og bygget af min mand, dejligt når det er lige som man selv vil have det.
kh.fra Island
Frida
Sus
8. februar 2010 at 10:25Vi “snuppede” hele vores hus for et par år siden. Det var ikke meningen at det skulle ha været det hele men sådan endte det. Jeg husker allerbedst en kold november måned uden vand i huset og 2 friske drenge på 2 og 5 år. Hvor var de seje. Vi lånte en bette toiletvogn og fik et herligt gensyn med de lokale møntvaskerier. Jeg husker at sofa og gulvplads i stuen var byttet ud med madresser som både skulle fungere som sidde- og sovepladser. Var det hårdt??? Ikke når du spørger mig idag :-) For jeg husker også hyggen, de sjove situationer der jo må opstå når man kaster sig ud i sådan et projekt og det nærmest ikke kunne betale sig at gøre rent. Men nej jeg går ikke i gang med et ligende projekt i LAAANG tid. Blev det godt? Ja, for fanden og det hele værd. Så kløI bare på. Det BLIVER godt ;-)
Bebiane
8. februar 2010 at 10:06Her hos os skal der også laves køkken, men jeg satser på, at vi planlægger det lidt mere, end hos jer *G* Spændende at se, hvor flot det bliver.
sylvia
7. februar 2010 at 22:55Det minner litt om da vi bygde om kjøkkenet i påsken for snart 2 år siden. Vi fixet det selv, dvs min mann fixet det, og han er ingen ekspert han heller. Det kommer vel bare an på viljen, ikke sant? Må jeg si jeg elsker vårt kjøkken, og jeg tror deres vil bli helt flott når alt er på sin plass igjen. jeg ønsker dere lykke til med det. Innen kjøkkenet er på plass, må dere nyte maten ute, og heller sette virkelig pris på den maten dere selv lager, når kjøkkenet er der igjen. Det er godt det er lenge til jul…….
Hanne C
7. februar 2010 at 22:16Kom frisk, kom glad… jeg kommer gerne til køkken-warming-party også selv om der evt. måtte stå en enkelt suppegryde og fylde lidt på spisebordet.
– det bli´r da bare så godt, det er da tydeligt for enhver :-)
Tante T
7. februar 2010 at 22:00Klog, narh… men jeg VED det, Liselotte!
“Alt godt kommer til de der venter” blev mit mantra da jeg gik 3 uger over termin, – og fik en vidunderlig søn…
Bare VENT, dit køkken skal nok blive godt (måske du nok også skal yde en lidt større indsats end blot vente) ;-)
et cetera
7. februar 2010 at 21:42Jamen, det bliver SÅ godt – det kan jeg da se :-) Måske ikke lige i morgen – eller i overmorgen …
Liselotte
7. februar 2010 at 21:08Ja, det siger de kloge jo, Tante T :-)
Tante T
7. februar 2010 at 20:25Alt godt kommer til de der venter :-)
Liselotte
7. februar 2010 at 20:20Claus, vi takker for at minde os om det :-)
Kath, det bliver dejligt lige om lidt :-)
Dell, det er da meget sjovt… :-)
Karin, det er jo så langt fra første gang, at vi står i sådan et byggerod, så vi kan ikke engang blive svedige af det. Man må bare knibe sammen og komme i hug, må man ;-)
Karin Hørkilde
7. februar 2010 at 20:13Sødeste Liselotte – lige med eet kan jeg GODT huske, hvordan vores hus så ud, da vi ville lave køkkenet om. I løbet af no time var hele stuen også indvolveret. Men det blev godt. Rigtigt godt, og vi er superglade for vores køkken, som det ser ud lige nu. Dermed ikke være sagt, jeg har mod på at gøre det een gang til, for SÅ sjovt er det trods alt heller ikke. Men når bare enden er god, så skal man nok overkomme alle trængslerne, der dukker op på vejen. God arbejdslyst til jer – jeg håber, jeres nye køkken bliver lige i øjet.
Knus Karin
Dell
7. februar 2010 at 19:47Uhhh det bliver godt engang:-) men det er sejt så længe det står på. Der er også sådan lidt primi-liv over det, og hvad, så kan der jo ikke laves mad så længe. Om ikke andet kan det få gang i arbejdet med at blive færdig.
Men støvet……
kath
7. februar 2010 at 19:38Pyha! Og så har du ikke nævnt STØVET!
Vi er lige gået i gang med vores køkken, og jeg synes allerede at alt knaser mellem tænderne.
Men det bliver fantastisk, dejligt og lækkert…. engang.
God arbejdslyst :-)
Claus
7. februar 2010 at 19:28Ja her gik man og troede på at det kun var den ene ende af køkkenet i var ved at spolere i sidste weekend, men ak… Gu’ bliver det da godt lige pludselig..
Husk for himlens skyld (eller bare jeres egen..) at få forsejlet fugerne mellem de der ganske små mosaiksten i leger med omkring kogepladen.