Jeg er blevet den, som skal varetage vedligehold af den nye maskinpark blandt tolkene. Alle har vi fået udleveret en smart, kompakt og handy notebook med indbygget netadgang og indrettet, så den meget gerne skulle opleves som et rigtigt godt værktøj både ude i marken og hjemme, når man har brug for at forberede sig til de hverdage, der er flest af.
Vi har ventet evigheder på sleeves til de små maskiner. Tolkene skal have den opbevaringsfrihed, der ligger i at pakke computeren ind i tekstiler, som gør, at den f.eks. snildt kan ligge på bunden af en dametaske og nej, det er ikke den farverige udgave, som min maskine hviler på ovenfor. Det er fine, ensfarvede sleeves med logo og topseje at smide på bordene rundt omkring i verden.
Nu er computerne udleveret. Om et øjeblik vælter det måske ind med kvinder, som gerne vil have svar på både det ene og det andet. Det er godt at være forberedt, så jeg tanker juice efter at have været en tur forbi panik, da skidtet ikke ville noget som helst, når jeg trykkede desperat på knapperne. Strøm skal der til. I morgen er jeg klar. Og klog, men fortæl aldrig nogen, at jeg helt overså, at det er nødvendigt med optanket batteri, vel? ;-)
12 kommentarer
Liselotte
7. februar 2010 at 13:54Superbruger… ha ha ha… jeg siger ikke mere ;-)
Lene L N fra Tyskland
7. februar 2010 at 13:41Altsaa, JEG siger ikke noget :-)
Catarina
7. februar 2010 at 12:27Hi hi ja noglegange når man ikke lige at få sat strøm til hjernen.
Jeg har også prøvet at sidde og trykke febrilsk på tænd knappen uden at der skete noget. Strømkablet var sat i men jeg havde glemt at tænde på stikkontakten. :D
Held og lykke som supporter. ;)
Sidsel
7. februar 2010 at 12:27Hahaha..
Kvinder vil have elekronik der virker med det samme! Og en simpel manual så man kan komme i gang med det samme. Efterhånden burde man (jeg) tage et weekendkursus i “lær dit elektronik at kende”…..
Go’ fornøjelse…
Liselotte
7. februar 2010 at 12:11He… :-)
Malene
7. februar 2010 at 12:04:-D Det er da en god ting at gemme i baghovedet. Det kunne jeg lige gøre ikk :-) Men jeg fortæller bestemt ikke at jeg også været ude for det samme :-)
Inge
7. februar 2010 at 11:57Ja, ligesom instrumenter bør være stemt fra fabrikken, så skal elektroniske dutter også været ladet op, det er rimelighed der burde være grundlæggende ;-))
herlig søndag til dig
Kirstenk
7. februar 2010 at 11:51Ja, det var vist det der i “fagsproget” hedder en fejl 40…altså fejlen sidder 40 cm fra dimsen, der er noget i vejen med…
Lene
7. februar 2010 at 11:51Og bagefter kan man slet ikke forstå at man overså det i første omgang :-)
Det bliver spændende om det fungerer ved premieren i morgen :-)
Og pøj pøj med køkken byggeriet, det lyder som noget af et projekt :-)
Britta A.
7. februar 2010 at 11:48Hvor er du sjov midt i alvoren ; ) Du kan da udtrykke enhver situation… sproget, en dejlig ting : )
Liselotte
7. februar 2010 at 11:47Lisbeth Bula, ind imellem må man altså tage sig til hovedet, for hvor kan man være tåbelig. Heldigvis fandt jeg ud af, hvad “problemet” var. Det var vist mig! ;-)
Lisbeth Bula
7. februar 2010 at 11:45Det likner veldig på et par historier jeg har begått, bare med andre “duppeditter”. Jeg forteller dem kun i svært fortrolige situasjoner- og til de som allerede vet at jeg faktisk ikke er SÅ lite utstyrt i øverste etasje som man skulle tro der og da. Det er jo heller ikke du. Jeg leser da bloggen din stadig og vet jo det. lover å ikke si det til en levende sjel!