Jeg gjorde, som jeg plejer. Jeg vågnede før klokken seks. Jeg var på nippet til at stå op, men ikke tale om, at jeg ville stå op, før lyset var kommet. Jeg tvangssov. Lige til nu. Næsten.
Nu er der lys og det er en ny dag, som ikke er lige så tung, som dagen i går.
Jeg starter med en kop kaffe. Bagefter er der praktiske ærinder og sysler, inden der skal hygges sidst på eftermiddagen. Der er bunker af vasketøj, strygetøj og støv i krogene.
Det sidste stammer blandt andet fra den nedrevne køkkenvæg og det efterfølgende arbejde med at etablere den halvø, som skal udgøre skellet mellem stue og gryder. Det går fremad og nu er de største udfordringer løst til alles tilfredshed, så det sidste primært handler om at få tingene bundet sammen. Det, som tager tid. Sådan er det. Vi har tiden.
Lige nu har jeg tid til en kop kaffe. Det er den rene luksus.
7 kommentarer
Liselotte
6. februar 2010 at 13:23Det skal jeg øve mig i, Lisbeth Bula. Engang var jeg rigtigt god til det. Nu vågner jeg alt for tidligt :-)
Lisbeth Bula
6. februar 2010 at 13:01Tvangs-soving :-D. Morsomt uttrykk. Jeg led ikke av det samme idag siden jeg sovnet igjen etter å ha vurdert “oppstandelse” halv åtte. Jeg har visst lært meg å slappe av når det heter lørdag. Og søndag for den del.
Liselotte
6. februar 2010 at 11:03God tid er det bedste, jeg ved :-)
Omkring køkkenet, så tager det vist nogle uger endnu, inden det kan kaldes for færdigt, men resultatet bliver garanteret rigtigt godt – og jeg skal nok afsløre det, når… ;-)
anni
6. februar 2010 at 10:57hvornår får vi billeder at se af det nye køkken? jeg er så spændt.
god weekend til jer alle
fra Wien
fisker & fernández
6. februar 2010 at 10:44Det er absolut den rene luksus. Nyd det :-)
Britta A.
6. februar 2010 at 09:25Ja, det må tage den tid, det ta’r. Jeg sidder også for mig selv lige nu og nyder morgenens stilhed med en kop dejlig varm kaffe. I baghovedet snurrer det lidt med gøremål som budgetlægn., m.m. Men LIGE NU nyder jeg udsynet til den snebelagte have, ja og ikke mindst at læse alle dine dejlige ord her på bloggen… altid en hyggelig stund :) Vores mis Mille nifler lidt rundt og må nøjes med at opsøge spindelvæv i krogene… hun ligner en der står på spring til at hilse foråret velkommen:) Ja, jeg vil også “kramme” det forår, der lige lader sig vente lidt endnu.
Rigtig dejlig week end til dig!!
Fríða
6. februar 2010 at 09:23ej, det er nu altid dejligt at komme nogenlunde helskindet igennem de dage og så få bekræftet at livet, trods alt, går videre med sit sædvanlige tempo.
kh.fra Island
Frida