En af mine bedste venner er vild med sne. Han hedder Oskar. Han er altid glad, men når sneen rammer Danmark er han altså sådan rigtig, rigtig glad. Og fræk. Og legesyg. Han er pjattet og han er i den grad uforstående overfor, at der findes mennesker, som ikke holder lige så meget af sneen, som han gør.
Han tager tilløb og det er lige før man kan høre glædesskriget, når han lægger fra land og spurter ned gennem haven, mens sneen står om hovedet af ham. Han tager ingen chancer, for sneen kunne i princippet være væk, næste gang han kom i haven. Han skal have optimalt udbytte, så han er ikke sådan en, man bare kalder på og så står han her. Næ nej, han tager sig god tid derude. Han bliver vil-døv.
I stedet for at ærgre os over de enorme snebjerge, som nu er landet ude på gårdspladsen trak vi til den anden side og fordybede os i stedet i de enorme snemængder, der stadig ligger i haven. På de mindst tætte steder, når sneen mig til haserne. Oskar formelig forsvinder på sine steder, men den slags stopper ikke en ægte sneelsker. Han har tydeligvis genvundet troen på verden – også når den er hvid, så han løber utrætteligt frem og tilbage, mens han bider mig i buksebenene.
Det ligner det rene eventyr derude. Vi trængte til lidt ny sne. Det har vi fået. Vi elsker det – både Oskar og jeg. Boldleg bliver ikke kedeligere af at foregå i knædyb sne. Jeg er ikke elegant, men Oskar er heldigvis fuldstændig ligeglad. Det handler om at gide. Det gør vi begge.
Han er den herligste, lille og altid glade hund. Vi har været meget, meget heldige med ham.
22 kommentarer
Liselotte
12. februar 2010 at 14:55Mette H, han er bare en rigtig dejlig, lille hund :-)
Mette H
12. februar 2010 at 13:50Kære Liselotte
Hvis ikke hver gang – så måske hver anden gang du bringer billeder af Oskar bliver jeg SÅ glad. Det er en skøn hund. Dejlige billeder!
Liselotte
4. februar 2010 at 18:17Oskar er tosset med den sne. Han kan slet ikke tage hensyn, når køkkendøren åbnes med det resultat, at jeg satte mig på bagdelen med sådan et brag for en times tid siden. Han skulle nemlig FØRST koste hvad det ville… og det blev så vist et blåt mærke på den unævnelige, er jeg bange for ;-)
At jagte firben er jeg sikker på, at Oskar også ville elske – og slikke solskin… :-)
Frk. Vestergaard
4. februar 2010 at 15:44Skønne billeder! Oskar er en perle! Tak for indslaget. Jeg blev glad helt ned i maven over at læse om Oskars begejstring
unikarina
4. februar 2010 at 15:28Her hos os er det katten, som komemr med ud og leger i sneen. Hun er 10 år – men bliver så skøn og fuld af energi, når hun suser rundt i sneen. Og gider vi at smide en snebold så er lykken gjort!
Kirsten
4. februar 2010 at 12:03Som jeg før har nævnt, er det takket være din blog, at vi nu også har sådan en dejlig gårdhund. Han er så mild og rar. Men lige nu er han 10 måneder og ganske ofte “vil-døv” (skønt ord!), så jeg opdrager det bedste jeg kan.
Han kommer nok desværre ikke til at opleve så meget sne her hos os i Italien, men til gengæld elsker han at jagte firben om sommeren.
Dejlige billeder. Tak fordi du deler!
Camilla
4. februar 2010 at 11:29Hvordan gik det med kommunen :-) Kom de forbi igen og lavede en plads så du kan komm ud i verden?
Herlig dag til dig :-) Camilla
Bibbi
4. februar 2010 at 08:58Skøn sne-fræser-vovse I har :D Ham kan man da kun elske….
jette nielsen
4. februar 2010 at 08:02Ih hvor er det altså synd han er er hanhund. For jeg har også en rigtig glad fyr som din han er bare 15 år nu men han opfører sig som barn stadig. Han elsker også sne. Så hvis de var han og hund kunne vi få nogle superhunde.
frunielsen
Good Press Bad Press
4. februar 2010 at 00:10Vil-døv. Det var dog det bedste ord, jeg har hørt i lang tid.
Liselotte
3. februar 2010 at 22:36Glade hunde er det bedste, der findes, synes jeg. Jeg elsker at lege ude med Oskar, for han bliver så glad, så glad – og sikke en modtagelse man får, når man kommer hjem :-)
Helle Frederiksen
3. februar 2010 at 22:12Skønne billeder. Jeg har gennem et stykke tid fulgt din blog og er vild med den. Du har fået mig til at gå igang igen med håndarbejde – mange tak for det. Jeg har selv en berner senne, som helst vil være ude hele tiden og som ikke kan få nok af sne.
Inge - Viva Italia
3. februar 2010 at 21:41Jeg har også to sne-elskere… Den ene er en berner sennen – hun er jo en rigtig alpehund. Og den anden er en cairn terrier, der også er vild med sneen….
Camilla Foldager
3. februar 2010 at 21:40Han er sød din Oskar. En glad hund er en dejlig hund. Min Uffe-hund gemmer sig under sofaen når det er luftetid. Men når først han er ude, spæner han også rundt af glæde til alles store fornøjelse.
helma
3. februar 2010 at 20:20Min hund napper også. Og udfordrer os i faldskærmsnedspring i driverne, med spjætben og vilde hundeøjne. jeg hopper bare ikke på den …
Anne
3. februar 2010 at 20:12som at se Peter, når han drøner rundt derude…må vist se at få apparatet med ud næste gang…skønne Oscar :-)
Megan
3. februar 2010 at 20:08Hvor er han bare dejlig! :0)
Mine hundetøser er også ganske vilde med sneen. Selv den ældre tøs på 10 år går til den og spurter afsted, kaster sig i driverne og smiler over hele hundehovedet!
gitte
3. februar 2010 at 20:04Jeg tror den race har eet særligt sne-elsker-gen. Her er der også liv og glade dage, når døren bliver åbnet!
Anita Lucie
3. februar 2010 at 20:00er det ikke deiligt? dette er vinteren i alltid vil minnes :). Her hvor jeg bor, langt nord i Norge har vi ingen sne, men her er likevel koldt med temperaturer ned mod -10 og en meget kold vind.
Karina
3. februar 2010 at 19:49Ihhh – her er vores lille Mops så absolut snehader. Kan hun se sit snit til det tisser hun oven i købet på gulvet herinde for at slippe for at få numsen ud i kulden :) Lidt magelig er man vel altid??!
En fugl i hånden
3. februar 2010 at 19:40Skønne billeder af skøn sne, skøn hund og skønne lyserøde moonboots, Liselotte :)
Birthe
3. februar 2010 at 19:39Sikke skønne billeder :-) Og hvor må det være dejligt med en ven der elsker sneen. Min franske bulldog , Anton HADER det . Han syntes det er modbydeligt og kan holde sig rigtig længe …. Forsat god aften .