34

En spændende dag

Dagen har været spændende og indholdsrig ud over det sædvanlige. Et sammendrag ville bestå af så forskellige ting som en Latte bragt af en kvinde, jeg holder meget af og en dejlig dag med mange gode kolleger omkring mig.

Ind over dagen kom også en langemand, som efterhånden antog ikke alene en lidt underlig facon, men også en spøjs violet farve. Det resulterede i en improviseret lægekonsultation og efterfølgende penicillinkur.

Herefter var det tid for en dejlig tur ud i verden i selskab med to skønne kvinder. Ella, AC og jeg var ude at beundre Kluge og hans fantastiske evner til at skildre virkeligheden, så den næsten bliver mere virkelig end virkeligheden.

Bagefter var der cafébesøget, hvor vi stødte ind i hende her, turen gennem et af byens indkøbscentre, lidt indkøb til facaden og så kom jeg hjem og så…

– havde Kenneth fandeme væltet væggen mellem køkkenet og stuen!



Jeg tror bare, at jeg går ind og besvimer på sofaen nu…

Du vil sikkert også kunne lide