Hvor synes jeg, at det er længe siden, jeg er kommet hjem til solskin, men…
I dag har jeg siddet med ryggen til vinduerne og tag ikke fejl, jeg har vidst, at solen skinnede udenfor. Temperaturen stiger med solen i ryggen. Min sjæl begynder at flyve og jeg bliver en smule fjollet med solen udenfor vinduerne. Jeg er træt og slidt og havde håbet på massiv aflastning fra i dag. Sådan gik det ikke, men på forunderlig vis gør det ikke helt så meget, når solen skinner. Den giver fornyet energi. I hvert fald for en tid og en tid er det, der skal til. Det går nu nok :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
2 kommentarer
Liselotte
28. januar 2010 at 19:04Jeg takker, Sidsel – mere sol, tak :-)
Sidsel
28. januar 2010 at 18:12Solen giver glæde og overskud! Herligt at se den og tænke “hvor er jeg glad idag!”–Og så ups, hvor kom den tanke fra???Helt af sig selv, fordi solen skinner… Så det må den godt blive ved med, tak.
Sender lidt mere sol fra Astrid Obels til Gug.
Kh Sidsel