11

Et lykkehul

Når livet bliver for travlt glemmer jeg næsten, at det er så let som ingenting at skabe oaser. Små lykkehuller, som giver godt selskab, grin og energi.

Pludselig blev jeg opmærksom på, at jeg trængte til et lykkehul. Den slags kræver et minimum af indsats. En email, der sendes rundt til de, som kunne tænkes at have lyst til at dele lykkehullet. Nogen kan, andre må hoppe på næste gang, men lykkehuller handler vel i grunden bare om, at man gør noget, som gør glad.

På fredag er en af de allersidste chancer for at se To Be or Not To Be på Kunsten. Oline og jeg ville se. Vi ville så gerne ud at nærstudere, forsvinde ind i og sanse, uden nødvendigvis at skulle meget andet. Bare fordi. Vi synes, at Thomas Kluge er hamrende dygtig.  Han rører ved noget i både Oline og jeg. Vi får lyst til at komme tæt på. Vi kan begge lide, at han ikke pynter på virkeligheden og så er vi fulde af beundring for hans tekniske kunnen.

På fredag tager vi på Kunsten i godt selskab. To mødre og to døtre. Vi skal hygge os. Bagefter skal vi på café og snakke, drikke varmt og spise kage. Jeg glæder mig rigtig meget. Det bliver et af de gode lykkehuller, er jeg sikker på.

Du vil sikkert også kunne lide