Der blev hverken brug for økser, gummistøvler eller diamanter, men bare alvor, sjov og grin og den slags har jeg rigeligt af. Det ligger permanent på lur i baglommen, så det kan tages frem i både passende og upassende mængder. Det blev et dejligt gensyn med kendte kolleger, introduktion til nye, unge, smukke og sprøde kolleger, en god blanding af sjov og alvor, dejlig mad og et luksuriøst stort dobbeltværelse med adgang til både det ene og det andet.
Jeg er på en kvindearbejdsplads. Det mærkes. Den er fuld af omsorg, nærvær og rummelighed.
Jeg føler mig på alle måder rig efter sådan en tur i godt selskab. Ah… så kan jeg lidt igen.
2 kommentarer
Kirstenk
24. januar 2010 at 11:10Der findes både frygtelige kvindearbejdspladser, der har jeg også været…ikke sjovt…men frygtelige mandearbejdspladser findes også, selv om ikke så mange er klar over det…
Anita
24. januar 2010 at 10:35Det er godt, at der findes sådanne kvindearbejdspladser, for det modsatte er også tilfældet. Hvor “kvinde er kvinde værst”. Dér har jeg været engang, men idag er jeg på samme hylde som du. Vi er heldige, synes jeg.
Velkommen hjem :-)