Ind imellem må jeg prise mig lykkelig for, at heldet følger de tossede. De, som ikke har solidt fodfæste og alligevel kommer helskindede gennem livet, fordi andet og mere, end deres eget nærvær og årvågenhed, sørger for det.
Jeg var så optaget af alt den sne, som fortsat ligger allevegne her i byen. I store, tunge og grå bjergkæder, snor det sig gennem byens mange gader og levner bare lidt plads til trafikanter af enhver tænkelig beskaffenhed.
Nu bagefter, hvor jeg er kommet hjem i hulen, opdager jeg pludselig de brædder, som er placeret på fortorvet ude foran Holte Vinlager. Mon ikke de står der af en rigtig god grund? Jeg tror det næsten og gæt så lige, hvor jeg fortsatte hen, da jeg lagde kameraet her…
Godt heldet følger de tossede og de meget tossede. Tak.
15 kommentarer
Eva
19. januar 2010 at 12:46Jeg er glad for at heldet følger sådan nogle som dig (og mig, for den sags skyld)… :-) Godt at istapperne ikke valgte at slippe og lade sig falde, lige da du kom forbi. Hurra for det… :-)
Dorthe
19. januar 2010 at 10:19Mon du fortsatte ind i Holte efter en god flaske vin…?
Jeg var derinde den anden dag, og det var en fornøjelse – både pga. de gode vine men også fordi, man bliver mødt med den dejligste varme fra en brændeovn.
Liselotte
19. januar 2010 at 06:42Jeg skal love for, at der er tapper på tagene for øjeblikket – og pludselig styrtdykker de mod jorden, så man burde vel være en smule mere opmærksom… :-)
Steinkjerringa
18. januar 2010 at 23:55Istappene på takene faller ned i hodene på damene så hattene faller a. Si det fort med trykk på siste stavelse!!
Kirsten
18. januar 2010 at 20:57Psst… Uanset hvad man måtte mene om de awards der florerer af og til i Blogland, så ligger der nu én til dig hos mig. Ta´ den hvis du vil ha´ den :-)
Gitte J
18. januar 2010 at 20:32Så vælder huset da ikke – heldig må man gerne være ind imellem.
Anne
18. januar 2010 at 19:24Ah, der kan man se. Så store istapper er der ikke herude i forstaden. :-)
Nadia
18. januar 2010 at 19:15Se bare, det var da een ting som jeg ikke vidste. Jeg blev klogere i dag.
Annette
18. januar 2010 at 18:40Ja, egentlig burde der være et skilt – jeg har mødt flere af de brædder som bare lå på fortovet – hvordan de er væltet melder historien ikke noget om.:-(
et cetera
18. januar 2010 at 17:23Det er én af de ting vi har vist har helt glemt om “is-vinteren”. Jeg blev hevet i armen – og væk fra min kække gang på jord, som netop foregik inde under tagskæggene i indre by, i lørdags. Der var ingen “advarselsbrædder” – men min forurettede protest forstummede brat, da der blev peget opad – de er monsterstore, nogle af de isspyd!
Nina
18. januar 2010 at 17:22Omgivet af fare helt uden at ænse det. Jeg ved nu knap og jeg ville have opdaget at det var en advarsel om noget med de brædder – sne eller ej.
Pollyanna
18. januar 2010 at 17:21Forhåbentlig holder de ikke facaden, for de pinde ser da godt nok ikke ud til at kunne holde ret meget! ;-)
Louise
18. januar 2010 at 16:41Jeg gætter på, at de forhindrer de stakkels fodgængere i at blive ramt af de gigantiske og sylespidse istapper som “hænger” på bygninger rundt om i Aalborg. Godt at du slap helskindet igennem, Liselotte;-)
Liselotte
18. januar 2010 at 16:37Ja, mon ikke de gør, Anne – for de kan da ikke være et signal om fare fra oven, vel? :-)
Anne
18. januar 2010 at 16:29Øhm, de holder facaden?