Vanter ganget med fire

Nogen gange handler det jo bare om lige at tage sig sammen og investere ganske lidt energi…

Som katten om den varme grød, har jeg kredset om de to par vanter, som egentlig var færdige. Der skete bare det, at jeg blev overmandet af en idé undervejs fra kolde til varme vinterhænder. Så var de pludselig ikke færdige alligevel, men næsten. I virkeligheden manglede kun én halv indervante og så lidt hæftning af tråde.

Gjort! Formiddagen var kaffe og strømpepinde og nu har jeg to par dejlige, varme vanter. Eller fire par. To par hæklede ydervanter. På billedet er det de mørkebrune, jeg viser, men der er også et par stråfarvede ydervanter med mørkebrun tungekant og to par indervanter. Her er det de limegrønne par,  jeg viser, men der er også et par flaskegrønne magen til. Kombinationsmulighederne kan du jo selv regne dig frem til :-)

Vanterne er hæklet/strikket i Cascade 220 Heathers. Det er og bliver en supergod garn, som holder til det meste og så er den en fryd at arbejde med. Om lidt er lageret nedbragt til ingenting og jeg er fristet til igen at sende bud.

Opskrift er der ingen af. Jeg har improviseret mig frem til noget, jeg engang så på en japansk håndarbejdsside hvad angår den yderste, hæklede vante og har så tilføjet tungekanten. Indervanten er ren glat på strømpepinde og med en tommeltot på et passende sted undervejs. Jeg er svært tilfreds med vanterne, men allermest med, at jeg lige tog mig sammen og gjorde dem færdige. De er bløde, søde og ikke mindst varme, akkurat som sådan nogen skal være.