23

Det er nok sådan, det er

Det er stille lørdag. Kenneth er forlængst kørt sydover. Han returnerer indenfor nogen timer, men indtil da, kan jeg tillade mig hvad som helst, så jeg benytter mig at chancen og laver kun det, jeg har lyst til.

Jeg strikker lidt. I går strikkede jeg en lille hue, som tog absolut ingen tid. I dag skal den monteres og udstyres med bindebånd eller alternativt en knap. Jeg tror mest på det sidste af sikkerhedshensyn. Og en pompon. Måske.

Mens jeg sidder med kaffe og strikketøj ser jeg tv2 News. Jeg bliver frygteligt påvirket af alle de reportager der indløber fra katastrofen på Haiti. Det er forfærdelig tragisk og jeg har frygteligt ondt af de mennesker, som lige nu er desperate, forvirrede og angste, men i mit hjerte sidder også en lille orm og gnaver, men den hvisker i mit øre, at det er underligt som alle synes at ride med på sensationsbølgen. Reportage efter reportage sendes ud i den endeløse række af rædselsvækkende historier om ofre for jordskælvet og jeg ser repræsentanter for hjælpeorganisationer, som med noget der til forveksling ligner en underlig form for begejstring, fortælle om de forfærdelige forhold, der hersker på Haiti. Hvad med alle de andre katastrofer? De, som ikke er nye længere men fortsat gør livet vanskeligt for rigtigt mange mennesker?

Nyhedens interesse er stor og måske handler det bare om at udnytte den, mens den er her? Mens vi er påvirkelige. Inden vi er blevet følelsesløse og glemmer, at der stadig er brug for vores hjælp?

Det er nok sådan, det er.

Du vil sikkert også kunne lide