Vores hjerters fælles og livslange veninde har mistet sin far. Måske var det ventet. Måske var det tiden. Måske, men vi græder alligevel en lille smule. Vi elskede det dejlige menneske, som ikke er mere.
Han var et hjertevarmt, finurligt morsomt og elskeligt menneske, som altid kunne få os til at grine.
Vi tænder et lys for at huske de mange, sjove stunder i hans dejlige selskab.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
12 kommentarer
Liselotte
17. januar 2010 at 12:28Minni, han var den dejligste mand og hvor var det bare godt, at du nåede frem :-)
minni
16. januar 2010 at 22:56tak for alle tanker ..og tak kære Lisellotte for de søde ord som er så rigtige..det er hårdt men godt han kom op til de andre jeg har mistet og at han ikke skal lide mere af den dumme sygdom..det var ikke nogen grim død han pustede den ud lige i hoved på Moneca og jeg og selv pleje personale tabte en kande vand da jeg løb ud og sagde jeg tror min far er væk.. han tog endnu engang det sidste ord men ventede gudskelov til jeg var der ..han døde 1 time efter jeg var kommet ..og tak vor herre pas på ham ..knus minni
Irene
16. januar 2010 at 01:20Pax vobis!
Tina - omme i London
16. januar 2010 at 00:53Et lys bliver slukket som et nyt bliver taendt. Hvor er verden da forunderlig. RIP til den soede Far.
Lone H
15. januar 2010 at 23:17Min medfølelse til jer og andre der er berørt.
Frau Putz
15. januar 2010 at 17:20Det lyder som om der skal deles et meget langt og varmt knus ud – og drikkes et par kopper kaffe.
Annette
15. januar 2010 at 17:11Det er altid hårdt at miste, uanset om det er ventet eller ej.
Min dybeste medfølelse.
Louise
15. januar 2010 at 17:11Jeg kondolerer også og konstaterer, det er rart, hun har en som dig. Det er vigtigt, man i sorgens stund har nogle at dele sorgen med. Nu, om lidt og altid.
Knus Louise
Karin
15. januar 2010 at 16:59Kondolerer.
Tante T
15. januar 2010 at 16:47Og hvilket smukt et af slagsen, fulgt af smukke ord og varme tanker…
Varme tanker herfra også, Tante T
lone
15. januar 2010 at 16:37py…
Det gik lige et sus igennem mig, da jeg læste dette smukke indlæg..
Jeg sender store tanke til Jer alle, især til datteren…
Desværre er der bare nogle af os som kender dette, ALT for godt… Det er hårdt og ikke nemt.
Personligt tror jeg, at de som forlader denne jord, kommer til et dejligt sted, hvor de venter på os….. og ikke mindst, er sammen med de som er gået forud for os. De er i gode hænder.
Det er os, som er tilbage, der skal holde ud, være der for hinanden og mindes de mange dejlige stunder, som vi fik lov at dele…
Mange tanker til Jer i denne stund..
Lone
Maria Jensen
15. januar 2010 at 16:11Knus og tanker til jer og til veinden der mistede sin Far.
Fra Maria