34

Mankefrisk

Var det måske godt? Ja, det skal jeg love for, at det var. Og hyggeligt, tilbagelænet, luksuriøst og bare sådan helt igennem dejligt.

Jeg kan kende mig selv. Der er ikke sket de store forandringer. Overhovedet eller på hovedet eller noget. Bare lidt reflekser i det vinterfarvede og triste, som tittede frem. Det klædte håret, må jeg sige. Og vist også mig.

Jeg er nu indehaver af en genoplivet løvemanke, som stadig er lige ustyrlig, men nu med sunde, nyklippede spidser og i godt selskab. Annes fine tørklæde, som egentlig skulle have været afleveret forlængst, men bare ligesom bliver ved med at blive boende her… og det er ikke for at snyde eller noget, men vi glemmer vist bare begge to… sidder og varmer så dejligt om en hals, som er småøm, men ikke for alvor skidt.

Ah… det var skønt og nu er jeg svært fristet af sofaen og en dvd. Bare fordi jeg kan og må…

Du vil sikkert også kunne lide