27

Det var da én idé

Vi er i gang med maden, da jeg pludselig kommer i tanke om, at jeg skal have ønsket sommerferie. Snart. Det er ikke fordi tidspunktet som sådan er skævt. Jeg er vant til gennem mange år at have planlagt og bestilt sommerferien i god tid. Alexander var et helt særligt menneske, som krævede en helt særlig sommerferie med helt særlige omgivelser, så jeg er vant til at være fremme i sommerferiebussen.

Nu står alle muligheder pludselig åbne…

– Øh, er det ikke lidt langt at køre?

– Det er da højest tusinde kilometer mere, end vi plejer at køre…

– Hmm, jamen så er jeg frisk!

Kenneth foreslår, at vi kører til Palermo, for hvornår skulle man ellers lige gøre det, hvis ikke det var i sommerferien? På vejen kan vi så lige smutte forbi Etna og se, om der er liv. Han er tosset, men vi er friske. Det er da en mulighed og i hvert fald er det ét af de forslag, som til sidst skal ende med en plan af en eller anden slags.

Jeg vil ønske fire ugers ferie. God tid på landevejen. Trisse gennem Toscana med tid til Elba, tøve en kende i Kampanien og snuble over Napoli og så lige huske, at her imellem ligger Lazio… for drømme kan vi ikke få for mange af og…

“Vi passerer jo Rom så…”, tænker jeg smilende :-)

Du vil sikkert også kunne lide