Jeg har ramt weekenden og det endda i solskinsvejr, så jeg klager sørme ikke det mindste. Heller ikke efter en noget besværet tur ned gennem Kayerødsgade, for sne er der jo nok af her i byen og det i smuk samklang med solen lokkede altså så meget, at jeg vovede mig ned af gaderne, for at mødes med min chauffør et tilfældigt sted undervejs.
Faktisk blev jeg stoppet nogle ganske få meter nede ad gaden, fordi jeg blev genkendt, tosset som jeg er med mit kamera i hånden og i konstant fare for at tage et uelegant styrt på sneglatte fortorve. Det var rigtigt hyggeligt og ikke spor pinligt, som datteren i dette selskab ihærdigt havde forsøgt at forklare sin mor. I grunden tror jeg, at naturen har indrettet det sådan, at døtre konsekvent synes, at deres mødre er pinlige. Det har naturligvis intet på sig.
Jeg synes det er hyggeligt at blive genkendt. Jeg synes også, at det er en højst mærkværdig ting, fordi jeg stadig overraskes over, at I rent faktisk sidder derude, jer, der læser med herinde og derfor sagtens kan genkende en tosse som mig, når jeg bevæger mig ud i verden. Jeg er utrolig glad for, at nogle af jer stopper mig og fortæller mig, at I kan lide at læse med herinde. Tak for det. Tak for at gøre det i dag.
Fredagen bliver bedre af, at du gjorde det :-)
– og dette her kan så vist godt kategoriseres fast arbejde… i hvert fald i en tid, tænker jeg :-)
Er I klar over, at fredagen stadig er lang? Jeg er. Ah…
10 kommentarer
Hannah
12. januar 2010 at 11:11Det røde hus var faktisk ikke dyrere end et ikke så forfærdelig meget større hus i Sdr. Tranders, der til gengæld var i en langt dårligere stand. Vi konstaterede dengang, at byhusene var relativt (RELATIVT!!!!) billige i forhold til villaer i forstæderne sammenlignet med prisrelationerne i København. Vi sluttede, at det havde at gøre med, at det generelle prisniveau er sådan i Aalborg, at et hus med have trods alt er til at komme i nærheden af for en familie, så hele familiesegmentet falder bort som kunder til byhusene og lejligheder i byen.
Men jeg ved ikke, om jeg har ret, og om det stadig er sådan…
Liselotte
10. januar 2010 at 11:57Marianne, du VAR da sej. Jeg er ikke sikker på, at jeg havde haft dit mod, så jeg synes i hvert fald, at du var det :-)
Jeg synes det er dejligt, når I kan lide mine skriverier og det er endnu mere dejligt, at nogle af jer er så modige, at I siger det, når I ser mig, så tak for det, Marianne :-)
Marianne
10. januar 2010 at 10:07Hej Liselotte.
Ja, det var mig der stoppede dig i fredags. Jeg ville sige tak for mange gode timer på din blog. Tak for din livsglæde, som er både opløftende og smittende, tak for dit positive livssyn og tak for udflugter gennem barndommens gade/by – Gug. Tak for skønne billeder fra Aalborg, som får mig til at genopdage “min by” påny. Sluttelig tak for din måde at møde mig på – der i fredags. Jeg er temmelig sikker på, at det var medvirkende til, at datteren min, faktisk synes jeg var ganske sej – trods alt. Min fredag blev i den grad bedre.
Med venlig hilsen
Marianne.
Liselotte
9. januar 2010 at 10:26Jamen det er da vildt hyggeligt, når jeg bliver stoppet og det værste jeg ved er faktisk, når jeg kan mærke, at nogen i al hemmelighed stirrer og snakker om. Så hellere frem i lyset og sige hej ;-)
Hannah, det røde hus har garanteret været voldsomt dyrt. Det er jo centrum :-)
Hannah
9. januar 2010 at 00:46eiij der er det røde hus, som vi overvejede at købe i 2003, da vi ledte efter en bolig til vores voksende familie for de næste fem år og måske for evigheden. Superlækkert, dejligt indrettet, men vi blev alligevel enige om, at en hyggelig gårdhave nok ikke var nok til børn at røre sig på. Og så syntes vi dengang, at det var ALT for dyrt, tjaja…
Iben Louise
8. januar 2010 at 20:37Jeg SÅ dig faktisk engang i Århus, men jeg genkendte dig ikke ‘helt’. Jeg kunne bare huske, at jeg havde set dit ansigt før, og det var først, da jeg læste din blog igen, at jeg kunne se, at det var dig, jeg havde set der på gaden i Århus. Næste gang skal jeg helt sikkert nok sige hej :)
Ninna
8. januar 2010 at 18:56Dejligt, at du gerne vil genkendes. Jeg har nemlig tænkt meget på, hvordan jeg skulle forholde mig, hvis jeg pludselig stod overfor dig en dag. Jeg kommer nemlig ofte forbi din arbejdsplads, når jeg går fra lægen (Sundhedens Hus) og ind til byen. Jeg nyder virkelig alle dine billeder – ikke mindst dem fra vores dejlige by.
karen
8. januar 2010 at 17:55Jeg leser med – hver dag for det meste og alltid på fredag. Du er med på å gjøre fredagen min enda litt bedre! Hver fredag! Tusen takk for det! :-)
Megan
8. januar 2010 at 17:11Jeg møder dig nok ikke på gaden, eftersom jeg primært bevæger mig i det sjællandske, men gjorde jeg, skulle jeg nok lade dig vide, at jeg dagligt nyder dine bloggerier. Dejligt at nogen gider sige det … også på gaden midt i al sneen! OG den er der meget af!
God weekend til dig og dine!
Megan
Karin
8. januar 2010 at 16:07Dejligt at vide at du sætter pris på læserne og ikke bare synes det forstyrrer og irriterer hvis en af os skulle møde dig og give os til kende. Vi er hvertfald mange der sætter pris på dig og alt det du giver fra og af dig selv herinde :-)
God fredag!