Jeg er kommet hjem lige tilpas til den blå time. Indenfor er der vel ikke specielt blåt, men ude er blå absolut dominerende. Det er hyggeligt at tænde lys i vindueskarmen og sidde et øjeblik og lade roen indfinde sig.
Turen hjem var en kamp gennem noget, der i mistænkelig grad lignede brun sæbe. Det tog sin tid at ramme Tjørnevang, men alt har været sådan lidt på elastisk manér i dag, hvor nordjyderne har været temmelig sneudfordrede.
Bus i morges? Glemt det! Kenneth spændte tålmodigheden foran Alphalfa og så gled vi stille og roligt mod midtbyen. “Ryddede veje” min bare, må jeg udbryde med teatralsk og let hånlig latter, for de meldinger de havde i radioen om samme, stemte godt nok ikke overens med det, der mødte os ude i virkeligheden. Definér gerne “Ryddede veje”, siger jeg så…
Jeg har verdens sejeste kolleger. Ingen af dem har opgivet i dag. Alle er nået frem og har sat sig på stolen og ydet det bedste, de har lært. Hurra for dem, siger jeg bare lige, for her er sne, glatte veje, talentløse bilister og overmod i mængder, så det ikke er nogen selvfølge at nå frem til sit bestemmelsessted. I morgen sender jeg dem et heltekvad – altså sådan ét, som kan være i én sms. Man skal heller ikke overdrive ;-)
Nu vil jeg gå op og hæfte ender på Olines døde fisk. Jo, jeg vil.
12 kommentarer
Liselotte
8. januar 2010 at 15:08Huen er supersej. Den blå time er den bedste, synes jeg – og den der med fortorve og sneskovle og en gummiged, der så lige smider to tons sne… jeg orker ikke engang at starte på den, men lad mig nøjes med at tilføje, at vi omtrent er spærret inde igen nu efter endnu en plov har været for enden af vores blinde vej. ALT køres sammen og ender på vores gårdsplads. I mandshøje bunker. Hvorfor tror de ikke, at vi har brug for gårdspladsen selv…
Marina
8. januar 2010 at 09:38Den blå time bliver ikke smukkere end nu i januar og slet ikke når vi som nu er så hedige at have sne. Vi holder mørkning så tit som hverdagen vil give os lov og jeg elsker det. Hav en rigtig, rigtig dejlig og hyggelig weekend allesammen.
Tina - omme i London
8. januar 2010 at 01:44Sikken et dejligt billede. Jeg hygger mig bare ved tanken om at sidde og kigge paa den vindueskarm. :)
Louise
7. januar 2010 at 22:49Den er da bare vaks! Mange tak for linket – jeg kender én, der vil elske sådan en fisk :)
Anette Linnea
7. januar 2010 at 22:42Ha ha – jeg havde heller ikke fanget den med den døde fisk i første omgang. Nu er jeg væsentlig mere rolig;-)
Bernd
7. januar 2010 at 22:33Ja tak, sneryddede veje …. Og så en reprimande om at rydde fortovet i “24 timer”.
Det har vi gjort, flere gange, men 15 minutter efter kommer gummigeden og så ligger der en halv meter sne – flyttet fra vejen op på fortovet og foran indkørslen.
Gad vide, hvem der vinder dette tåbelige fremogtilbage-spil? Naboen har også været så “flink” at flytte al sin sne fra terasse og indkørsel og bygget et 2 meter højt tårn på vores fortov – det kræver sans for humor :-)
Bibbi
7. januar 2010 at 22:09Det er da de sejeste huer jeg har set!!! Super cool :o)
N.B.: Skal afprøve dit kogle-mønster i cashmere om et par dage – glæder mig og melder lige tilbage om resultatet.
Liselotte
7. januar 2010 at 19:25cc, jeg oplever akkurat det samme, som du. Jeg synes også, at det er morsomt, at de opfordrer os til at gå… når det er med meget stort besvær, man bevæger sig rundt på gader og stræder. Snemængderne er enorme og det der ryddes af vejen havner på fortorvene, så det… ;-)
cc
7. januar 2010 at 19:22Nøøj en sej hat!!
Ja og så opfordrer de folk til at gå…gå på de dårligt rydet fortove ned af vesterbro, og med risiko for at få store mængder sne i hovedet fra tagene og ja at komme over fodovergangen kræver velvilje til at forcerer alt det sne som sneryderen så venligt har placeret lige der hvor man skal gå! nej nemt er det ikke, men sjovt er det at stå og kigge på de udulige bilister med deres sommerdæk når de prøver at forcerer bakken op af vesterbro og de så “hænger” uhjælpeligt fast ud for eurpopahallen og stopper alt trafikken…godt jeg trods alt er på gåben! for at være bilist tror jeg bestemt ikke jeg ville have tålmodighed til :)
Liselotte
7. januar 2010 at 17:21Kirsten, vi er helt enige om, at vi vist anderledes tolerancetærskel… for helt ærligt… hvordan pokker kan de overhovedet postulere, at veje er ryddede og farbare, når virkeligheden er, at det er forbundet med enormt besvær, stor risiko og vel også en temmelig stor portion vovemod, når man bevæger sig ud i det nordjyske i dag? Jeg forstår ingenting…
Den døde fisk finder du lige her ;-)
Eirin, hver dag er heldigvis fyldt med små og store glæder, hvis man huske at have øje for dem, ikke? :-)
Eirin
7. januar 2010 at 17:06Et kontrastbilde, den lune varme stuen, og den kalde blå vinteren der ute. Nydelige farger og ord du gir oss i dag. Selv har jeg skrevet om små gleder i dag. Alt godt fra Eirin
Kirsten
7. januar 2010 at 17:03Det lyder bekendt det dér. Jeg tror også de har en større tolerancetæskel end undertegnede, dem der skal vurdere om vejene er farbare eller ej… Jeg synes i hvert fald det er så som så med snerydning, saltning og deslige.
Og øøøøh… “Død fisk”? Er det mig der har overset et-eller-andet her? Forklaring udbedes venligst, tak – hvis ikke jeg skal bryde mit lille hoved alt for meget resten af aftenen. Men det kan jeg jo også nok ;-)