32

Total mormor

En lørdag tilbragt i Olines gode og sjove selskab resulterede i, at der gik total mormor i hæklenålen. Jeg ved ikke hvor det kom fra, men pludselig var det bare for sjovt at prøve at rekonstruere de fine, pyntelige grydelapper, der hang i mine bedstemødres køkkener. Ikke til at bruge. Til pynt. Endelig til pynt. Bagved hang så de praktiske, som kunne bruges.

Som tænkt, så gjort…

Fine blomster, lidt blonder og så selvfølgelig farver, som understøtter den idé, så der er pink, forårsgrønt og så en neutral, men fin beige. Herligt, herligt og Oline syntes simpelthen, at de var det fineste, hun længe har set. Hvor er det sjovt.

Jeg ved ikke hvordan det var i dine bedstemødres køkken, men hvor jeg kom, var der også matchende bakkebånd. Kan du huske dem? Jeg kan, men dem har nu ingen planer om at eftergøre.

Du vil sikkert også kunne lide