En fin udsigt, hvis du spørger…

På onsdag har jeg en frokostaftale med indehaveren af en helt og aldeles fortryllende have. En mand, som lever det haveliv, jeg drømmer om. En mand, som lever sin passion. En meget, meget heldig mand i mine øjne.

Om et øjeblik eksploderer hans have med kaskader af smukke tulipaner. Min gør end ikke noget i nærheden, men jeg er nu glad for den alligevel. “Mindre kan vel også gøre det, når man er mig“, tænker jeg misundeligt…

Jeg glæder mig til at få lejlighed til et kig ind i Claus Dalbys forunderlige haveunivers, men jeg glæder mig nu også rigtigt meget over, at jeg kender en dejlig, frisk og impulsiv kvinde, som synes, at det er alt for længe siden, vi har set hinanden og derfor foreslår, at hun lægger karet til og ved samme lejlighed får besøgt en kær veninde hun har i nabolaget. “Så kan vi jo vende verden ud og hjem“, som hun siger og tænk engang, jeg synes det er en helt og aldeles vidunderlig idé, hun har født.

Nu skal jeg være forkælet passager i nogle timer og det i det allerbedste selskab. Jeg skal til Risskov og dele ud af en af mine store passioner og noget af det, jeg brænder for.

Jeg glæder mig til det hele. Jeg har udsigt til en rigtig god onsdag, hvis du spørger mig.