22

Mandelgaven

Jeg ved ikke hvordan andre familier gør. Her i familien holder vi fast i traditionen med mandlen i risalamanden og stakkels den, som ikke kaster sig frådende og omtrent skrigende over desserten, når den finder vej til bordet juleaften. Alle tosser i min familie (og jo, det inkluderer i allerhøjeste grad mig) ønsker at være den, som triumferende kan fremvise mandlen og af den vej indkassere mandelgaven.

Der er ingen, som tager små portioner. Alle tager en solid og måske endda rigelig portion, for man skulle så nødig misse chancen for den famøse mandelgave. Julens trofæ nummer ét, er årets mandelgave og det handler ikke om, at mandelgaven er fantastisk (det er som regel mig, der indkøber den), men mere om, at man ligesom SKAL vinde den. I år var ingen undtagelse og denne gang ville jeg virkelig gerne vinde, fordi vi endelig er nået der til, hvor gaven ikke længere skal kunne bruges af både småbørn og voksne. Ikke flere Kaste Gris eller Uno. Ikke flere små poser lækkert, men unødvendigt slik. Endelig…

Tænk engang, jeg vandt! Uden snyd! Bare sådan og på den måde blev jeg den lykkelige ejer af et af Poul Pavas krus, som er dekoreret med både humor og fantasi.

Vi er lige kommet hjem fra en heftig eftermiddag, som inkluderede et enkelt gavebyt, en smule udsalg og lidt indkøb til aftenens hygge i sofahjørnet. Hygge i form af et lille stykke håndarbejde, jeg glæder mig til at tage hul på, men først vil jeg drikke en kop Chai i mit nye Pavakrus. Man bliver glad af det :-)

Du vil sikkert også kunne lide