Jeg har været oppe en times tid, da jeg pludselig hører en underlig lyd fra stuen. Et øjeblik efter hører jeg Oskars trippen hen over trægulvet. Han burde sove sammen med Oline, når jeg at tænke, inden jeg får en glad, logrende hund i køkkenet, hvor fra han godt gider kigge ud i haven, men ikke om han føler noget særligt presserende behov for udeliv lige nu. Han tripper retur til stuen og jeg går bagefter og finder forklaringen…
Oline spillede Mario, da vi gik i seng i nat. Der er juleferie, så næsten alt er tilladt. Også at spille til langt ud på natten, når bare jeg ikke skal tvinges til at deltage. På et tidspunkt er hun åbenbart blevet træt. Dynen, puden og så lige en nonchalant tilbagelænet attitude… og det er gået galt og den unge dame er aldrig nået længere. Nu snorker hun på sofaen, men der er liv derinde, kan jeg se, når Oskar forsøgsvis kravler tæt på. Det gider hun ikke og hun gider sige det. Dem om det. Jeg har varm kaffe og god tid.
5 kommentarer
Karin
27. december 2009 at 13:07Vi har flere uttrykk i Norge. F.eks : “Danmark er ikke ett land men en tilstand”. Derfor vi elsker Danmark og di fleste dansker :-) Ha en fortsatt fin romjul :-)
Liselotte
27. december 2009 at 10:48Eirin, vi har ikke det udtryk i Danmark, men dejligt er det :-)
Eirin
27. december 2009 at 10:24Åh, det er deilig å la “humla suse” når det er jul. (sier dere det i Danmark?)
God jul til deg, fra meg. ;-)
Liselotte
27. december 2009 at 10:04Det er dét, Sidse :-)
Sidse
27. december 2009 at 09:38Det er en slags lykketing i verden. God søndag til Gug huset.