Vi holdt lysfest og vintersolhverv forleden aften. Det krævede masser af lys på terrassen. Resterne står derude endnu og er næsten sneet inde. Det ser hyggeligt ud – også når der tændes lys i dem.
Dagen har været utrolig flot. Solen skinnede pludselig og sneen begyndte at smelte, men ikke i alvor grad. Julestemningen har på intet tidspunkt været truet, men smukt var der derude.
I trætoppene sad fuglene og nød, at der var udsyn over matriklens fodermuligheder.
Havens træer og buske er smukke, når de er snedækket. Alting får et eventyrligt skær med snepuder på.
Foderpladserne i haven skulle lige fyldes op med godbidder. Bagefter var der et øjeblik til bare at lege i sneen med Oskar, som elsker den og aldrig, aldrig nogensinde får nok af at løbe i den.
Dryp, dryp… og så stoppede det heldigvis, inden det for alvor nåede at smelte…
Jeg sad indenfor og havde lige arrangeret mig med varm kaffe, fødderne oppe i sofaen og en hyggelig julefilm i fjernsynet, da min kusine bankede på. Hun havde kækt smidt bilen ned ad vores lille, blinde og absolut aldrig nogensinde sneryddede vej, for at ønske os en god jul. Så gik vi ombord i julen, skal jeg lige love for. Det var hyggeligt…
Nu er det endelig lykkedes for Kenneth at få bilen presset op på Gugvej. Det holdt hårdt, men han er taget ud, for at klare de sidste detaljer, inden også han lukker ned for julen. Måske når han også hjem igen med bilen, men ellers er han ustyret med en størrelse 46 og kan sikkert godt finde vej hjem også på gåben.
Annemette er godt på vej. Det går langsomt, men støt fremad. Vi glæder os sådan, så vi håber, at det fortsætter sådan.
5 kommentarer
Liselotte
24. december 2009 at 14:11Thank you, eef :-)
Bibberen, jeg tror den hedder elefantøre eller noget… Det siger Annemette i hvert fald (aka Søster Lystig – og det er hende, jeg har fået dem af) :-)
Bibberen
24. december 2009 at 13:15…Smukke fotos – lige et opklarende spørgsmål? Hvad hedder den plnte du har stående i vinduet? Den som ligner en forstørret “pletter i luften”?? Mindes pludselig at vi altid havde den stående i mit barndomshjem….
eef
23. december 2009 at 22:42wow beautiful pictures, love the snow :-)
Liselotte
23. december 2009 at 19:50Jamen Emma, det er præcis sådan julen skal se ud… og sneen, den er bare SÅ velkommen herhjemme :-)
Monkally
23. december 2009 at 18:38Det er lige sådan, at en jul skal holdes og se ud :-) Hvor er det bare super super hyggeligt, og man kommer virkelig i jule stemning.
Keep up, the good(looking) work.
Juleknus
Emma – shakerzone.dk