Endelig jul…

Gæt hvad jeg skal have til min sene frokost? Det er ikke svært, vel? Jeg elsker det og fordi jeg lavede pandekager til Oline i går – så mange, at der er rester på køl – og Kenneth elsker flæskestegen kold på rugbrød, kan jeg tillade mig at svælge i risengrøden. Den er MIN! Uhm…

Mens den snupper de sidste minutter til at “sætte sig”, drikker jeg kanelkaffe. Ikke at det er spor avanceret, men bare helt almindelig kaffe, der får et drys chokoladespåner iblandet et drys kanel. Åh, som det smager dejligt og julet og akkurat, som den 23. december skal smage.

Udenfor skinner solen og alting glitrer smukkere end smukt. Om et øjeblik vil jeg forkæle fuglene lidt ekstra og sætte en portion nøddekerner ud til dem. Jeg elsker, at de kommer i min have og gør den levende og spændende også i vintermånederne.

Annemette arbejder. Hun er så sej. Først en arbejdsdag og bagefter en tur tværs gennem Danmark uden andet selskab end sig selv og den julemusik, hun sikkert allerede har planlagt. Jeg krydser fingre for, at hendes tur bliver ukompliceret, mens jeg nyder, at Kenneth har sat julemusikken på herhjemme. Lige i dette øjeblik er det akkurat denne her, der får lov til at understrege julestemningen og den holder.

Ahh…