Morgenen byder på mystik oppe omkring juletræet. En del af pynten ligger spredt på gulvet omkring juletræsfoden, men der er ingen skader på noget af det. Det ligger der bare i tilfældig og spredt orden og det er ikke pynten fra de nederste grene, men noget af det, som Oline havde placeret øverst på granen.
Der er ikke umiddelbart nogen forklaring, så jeg reetablerer bare, mens jeg overvejer, om der er mus indenfor, som har haft fest i nat. Måske er det sådan og så er det også i orden, så længe de holder sig fra resten måske er forklaringen en helt anden, men der er ingen at spørge.
Resten af huset sover nogle timer endnu. De er gode til at sove. Jeg er stadig i vane med at stå op, før verden egentlig er vågen. Måske når jeg lige at lave om på det, inden jeg igen skal på arbejde, men lige nu er der tidlige, stille morgener med varm kaffe og hyggelig morgenradio. Det passer mig rigtigt godt.
Når resten af huset står op, skal der handles. Inden snestormen rammer, tænker jeg, at det kunne være praktisk at blive færdig med at handle de sidste ting. I eftermiddag skulle sneen komme væltende og så vil jeg gerne være så færdig, at jeg i stedet kan gå ud i vejret og nyde, at der virkelig er sne denne jul. Skønt er det, men upraktisk, når jeg har familie, der skal komme fra Sjælland i løbet af de næste par dage, men jeg satser på deres ukuelige vilje og seje udholdenhed, for ellers har jeg alt for mange vanillekranse på lager. I stedet for at tvivle, vil jeg glæde mig helt vildt til de ankommer. Det bliver dejligt. Juledejligt!
21 kommentarer
Liselotte
22. december 2009 at 20:19Sanne, det er da garanteret ham :-)
Dorthe, gid vi havde sådan en lille drillenisse :-)
Dorthe lige om hjørnet
22. december 2009 at 17:00Herhjemme ville vi være helt sikre på, at det er nissen. Han laver de mærkeligste ting hos os :-)
Sanne
22. december 2009 at 13:41Jeg husker ‘Freddi’ (eller hvad nu så’en en guffas hedder… skovmusen) der sad og mæskede sig på dit foderbræt. Det er da ham! :o) Han har kunnet se hvor hyggeligt det er indenfor hos Jer fra sin post på foderbrættet, dét vil han da ikke snydes for ;o)
Glædelig jul.
Liselotte
22. december 2009 at 13:08Morgenen bød ikke på flere overraskelser, men jeg endte med en morgenvækning, så vi kunne nå at handle, inden snestormen landede heroppe. Det har passet perfekt. Vi er færdige og nu er sneen lige kommet :-)
Rosa
22. december 2009 at 13:01Høres ut som du hadde en deilig morgen : ) De beste er de hvor man står opp før alle andre. Det er bare veldig sjelden det skjer, for jeg har morgenfugler til barn også : ) Riktig god jul til deg…gleder meg til å følge deg også neste år : )
Anne Dyrholm Stange
22. december 2009 at 12:14Her er ikke nisser på spil, eller mus for den sags skyld, men “bare” en lille sort misling.
Hun er gået helt amok ved synet af træet, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker, når vi begynder at pynte…
Tina - omme i London
22. december 2009 at 11:56Der er sgi da nisser paa spil!
et cetera
22. december 2009 at 11:34Alle når frem i god behold, jeg er sikker på det! – og vi når også alt hvad vi skal – det kommer måske bare til at tage lidt længere tid :-)
Signe
22. december 2009 at 11:33Hvor er det hyggeligt, I sådan har nisser! Og de er vist ikke bange for at vise, de er der. Måske skal du sætte en skål grød frem og se, hvad der sker? :)
Rigtig glædelig jul til jer alle.
Anne
22. december 2009 at 11:06Ja, jeg regnede også med at skulle nå alt muligt, inden snestormen ramte til middag, men den kom allerede kl. 9 for fuld skrue. Nå, men, der er jo længe til jul.
Frau Putz
22. december 2009 at 09:56Åh… jeg HÅBER, HÅBER, HÅBER sneen også kommer her. Sidst fik vi kun et enkelt lille drys i forhold til resten af Danmark – og jeg er altså parat til at tage nogle dage med alt det upraktiske, hvis bare jeg kan få en hel masse sne. Det lysner så fantastisk og børn i alle aldre elsker det.
Måske skulle jeg så overveje at få Gemalen til at trække mig på arbejde på kælken i morgen…
;)
Glædelig jul, Liselotte.
KH Frau Putz
Bibbi
22. december 2009 at 09:31Jamen, det er da drillenisser! :D
Ang. snestorm, så er der bestemt allerede gang i den her i østjylland. Sne, sne, sne….
Arduinna
22. december 2009 at 09:17Jeg blev heldigvis færdig med indkøb i går…. OG selvom at vi ikke er lovet snestorm, så sneer det dog alligevel. Så jeg er glad for at jeg ikke skal ud at køre i det vejr….
Gemalen har dog fået et par småting han skal ud efter, når han alligevel er på den del af øen, hvor Netto ligger ;-)
Med 3 katte hvoraf den ene stadig er killing var jeg også spændt på at vågne her til morgen, men heldigvis hænger al pynten stadig fint på træet…
Ser med det samme Chip og Chap drøne rundt i jeres træ *LOL*
Sidse
22. december 2009 at 09:15Det der mystik..uhh..det er bare rigtiig jul, når det sker. jeg begynder at kunne ånde jule luften ind ad..God dag og skynd jer inde elementerne raserer.
lise marie
22. december 2009 at 09:11God morgen til det snedækkede Danmark…..
Så ramte sneen også Herning………
Hos os er det ikke musene eller Disneys tegneserie figurer der husere om natten. Nej vi har i vores familie altid haft en nisse, ikk julenissen men husnissen, som regere i al sin magt og vælde, han drysser rundt om natten, laver huller i strømperne, er han rigtig morgen/natsur gemmer han den ene strømpe, så der kun er én tilbage og makkeren må lade livet på loftet som nissens madras…..
I år er det julehjerterne og topstjernen som er gemt, så vores juletræ består i år kun af kugler og lys…….
HAv en rigtig dejlig jul allesammen, her er der bagt i den tidlige morgentime, så da datteren vågnede var det til duften af de skønneste kryddersmåkager…… Som hun sagde “uhm mor nu er det jul overalt” det dufter af kanel, anis, kardemomme, ingefær og alle de andre dufte som minder om jul……
og tænk på nu vender dagene igen…… årets korteste dag er rundet og lyset vender snart tilbage
HanneC
22. december 2009 at 08:56Ja,jeg er sneet inde her på Falster.Håber vejene bliver åbnet i løbet af dagen så jeg også kan få handlet det sidste .
Ja selvfølgelig bliver julepynten levende om natten, hellere det end mus og hvad der ellers blev skrevet om;)
Lone
22. december 2009 at 08:46Sidder her i Esbjerg og har lige slæbt ungerne i skole og børnehave på slæde, nu skulle jeg faktisk i Bilka og handle ind til julen, men ved ikke om jeg tør, her har snestormen ramt, og den raser. Skynd jer afsted Liselotte :-) Rigtig glædelig jul til dig og dine kære.
Lene
22. december 2009 at 08:19Uf Liselotte, vi skal på julehandlen i eftermiddag i Aalborg, den snestorm må gerne blive væk :-)
Liselotte
22. december 2009 at 08:05Sikke skønne billeder I fremkalder på min nethinde med levende julepynt og Chip og Chap til julefest :-)
Kirstenk, jeg tror, at du skal skynde dig, for sneen rammer Djursland allerede. Jeg troede, at det var længere tid undervejs, så jeg overvejer, om der skal en vækning til herhjemme :-)
Catarina, jeg vil også gerne være klar om et øjeblik og derfor skal vi lige på handlen, så det er slut med den slags. En vækning er vist nødvendig, tror jeg – og dejlig dag til dig også :-)
Catarina
22. december 2009 at 07:58Aii hvor vildt underligt med den julepynt – måske det er Chip og Chap der bor der, de er nok lidt hyggeligere end mus. :D
Jeg fik handlet det sidste ind til julen i går, så i dag er til fri leg. Dejligt.
I må ha’ en dejlig dag. :)
Kirstenk
22. december 2009 at 07:57jamen julepynten bliver levende om natten og holder fest, det er set før…jeg skal også have handlet ind inden snestormen rammer himmerland, så jeg må hellere komme i gang med at skrive huskelisten…