15

Hvad er den af?

Om morgenen, når jeg har sovet rigtigt længe og klokken er næsten et kvarter i otte, er der ved at komme snerten af lys på himlen, men ikke mere, end min stjerne på badeværelset sender hyggeligt lys ud i alle mørke kroge. Det får den lov til at gøre alene, til badet er overstået. Så tænder jeg for loftslyset, for nu skal virkeligheden mødes og modelleres. Den slags kræver lys. Virkeligheden er nemlig, at jeg ligner en hængt kat, hvis jeg ikke gør en indsats og i dag skal jeg ud i verden og den er glad, let, lys og i julestemning og jeg gider ikke være som Grinchen, da han kommer ned fra bjerget og stjæler julen. Jeg vil bare deltage, så jeg modellerer og pynter lidt, så jeg kan være bekendt.

Jeg vågnede brat i morges og vidste, at jeg bliver nødt til at bage Madam Mangors Vanillekranse. Mærkeligt, ikke sandt?

Du vil sikkert også kunne lide