At have et lager, der ville have gjort Clevin misundelig, er slet ikke nogen dårlig ting, når der skal pakkes gaver ind. Det er bare et smut ind på hylden og så er fantasien på arbejde og idéerne står i kø.
Mine kæmpestore, indiske pailetter, som er mindst femten år gamle, kommer rigtigt til deres ret på pakker med indisk gavebånd og silkepapir i festlige farver. Jeg hygger mig med at pakke gaver ind, stable dem og være svært tilfreds med, at de er klar allerede.
Jeg er rigtig god til at købe, når jeg falder over spøjst, underligt, men absolut anvendeligt krimskrams i form af bånd, perler, pailletter, papir og alt det andet, som gør en forskel, når man pludselig får trang til at lave et eller andet sjov. Det har resulteret i verdens bedste lager. Den anden dag fandt jeg piberensere i neonfarver og en stak i guld og sølv, små glimmerklistermærker med spøjse motiver og perler med striber. Alle tingene kostede omtrent ingenting, så nu er de lagt på lager og lige pludselig kan de kombineres med alle de andre, tossede ting derinde og resultatet bliver et eller andet skørt, som giver mig timer med sjov og modtageren måske en rædsel. I dag går det ud over julegaverne… og deres modtagere.
10 kommentarer
mette
21. december 2009 at 13:08jep – elefanter, sommer- og påfugle, hjerter, stjerner etc. Den er god den pose ;-)
Liselotte
21. december 2009 at 11:04Superinfo Mette, for jeg er ved at løbe tør og ved nu, hvor jeg kan supplere – er der også skønne, indiske elefanter i din pose? :-)
mette
21. december 2009 at 10:47tænk at de er 15 år gamle – vi har lige købt en pose i Panduro med præcis de samme palietter, den er stor – posen – så mon ikke vi også har en stak tilbage om 15 år? :-D
Liselotte
21. december 2009 at 08:57Ha ha ha… Sifka, nu røber du jo, at jeg er i besiddelse af et par stramme pailletbukser, som – uanset hvordan man vender og drejer det – er helt og aldeles uanvendelige ;-)
Pailetter og pynt, glimmer og glitter – kom med det, så skal jeg nok få det brugt ;-)
Marina
20. december 2009 at 22:21Å ja pynt og palietter kan man aldrig få for meget af. Jeg har også sådan et pynte hjerte der banker hårdt og hurtigt for sære dutteditter og smukke glimtenitter. Og til jul er det jo simpelthen helt genialt, jeg er sikker på at laver verdens smukkeste pakker.
Britta A.
20. december 2009 at 14:52Sikke et lækkert farveorgie. Det vil helt sikkert klæde gaverne og sjovt er det at lege med ideerne :-)
Randi
20. december 2009 at 13:08Jeg er overbevist om, at du nok skal få noget fint – meget fint endda – ud af alle de farvestrålende dimser. Du har sans for det. Jeg har også selv en svaghed for sådan nogle fine ting men mangler evnerne til rigtig få noget pænt ud af det :-)
Sifka
20. december 2009 at 12:30Åhr, er det bare det! Jeg troede lige, at du var røget i pailettbukserne;)
Tante T
20. december 2009 at 12:28Når der er gjort så meget ud af indpakningen, så holder jeg faktisk mere af de uåbnede pakker. De vidner om al den kærlighed der er lagt i det, og emmer af spændt forventning.
Du må glæde mange med dine kærlige tanker og kreative gaver….
Sus
20. december 2009 at 12:05Det lyder skønt :) Håber der kommer nogle inspirerende billeder af nogle fine pakker?! :)
Glædelig jul