Foran en af de mange genbrugsbutikker inde i byen stod en kasse. I den gemte sig en skat. Jeg si’r ikke mere, men jeg sang “En lille nisse rejste” hele vejen hjem… og nej, det er ikke ham dersens med rensdyret, vel… lidt til venstre… lidt mere, nede i bunden af kassen og næsten usynlig. Dér sad han og ventede… på mig… og en tier…
5 kommentarer
Hanne C
20. december 2009 at 11:55Jeg havde straks slået min klo i den lille engleserviet man lige kan ane kanten af, for den stoftrykker har en skøn stil.
Liselotte
18. december 2009 at 22:59Anne, han er da skøn, synes jeg :-)
Abelone, englene er rigtigt søde :-)
Henny, han ligner en, der selv kan finde ud af at gå i barskabet. Du har helt ret :-)
Henny
18. december 2009 at 22:23Pas på. Jeg tror, det er en af dem, der kan finde på at gå i barskabet! Se selv: http://deluze.blogspot.com/200.....evisa.html – scroll lidt ned.
abelone
18. december 2009 at 20:34Englene kunne da også se lidt interessante ud, lidt Hummel agtige!
Anne
18. december 2009 at 19:51klart at det var den lidt til venstre…den er da så skøn..tillykke med hinanden :-)