Porcelænshimmel

Morgenen er ualmindelig smuk. I lavningen ved Hobro ligger rimtågen tæt og over den, er himlen porcelænsfarvet og sprød. Sikke billeder man kunne tage, når jeg at tænke, inden bilen er passeret og vi stryger forbi Glenshøj og videre sydover.

Vi er på vej til Fredericia. Dernede venter kolleger fra hele landet og jeg glæder mig til en dag i deres gode selskab. Inden har jeg fornøjelsen af at se verden vågne. Det er et smukt syn, for langs størstedelen af Danmarks motorvejsnet er vi på landet med udsigt til marker, engdrag og skovstrækninger med fint kig til himmel og horisont. Jeg nyder, at det ikke er mig, der kører denne gang. Jeg er passager. Det er nu slet ikke så ringe endda.