6

Fremad går det…

Jul skal det også være ude, som inde...

I dag blev dagen, hvor julen også flyttede ud… eller ind… på gårdspladsen altså. Kenneth rendte af huse og i den forbindelse nåede jeg lige at sende bud efter granris, hyacinter i hobetal og hvad han ellers lige måtte falde over, som kunne gøre en positiv forskel foran hoveddøren.

Mens Kenneth var ude, fandt jeg alle lanternerne frem, fik dem julepyntet og arrangeret ude ved hoveddøren og til sidst var egentlig bare tilbage at vente…

– og han kom hjem med 20 hyacinter, årets juletræ, masser af forskellige granris og en ordentlig stak lyskæder, fordi han vidste, at han ikke fik fred, før han fik fundet de kæder, han ikke kan huske hvor er… og så var det da meget nemmere med en stak nye… eller noget. Jeg er ligeglad og bare glad. Nu er der julestemning og ikke et øje tørt udenfor og indenfor er han gået amok på badeværelset i selskab med en bøtte hvid maling. Jeg klager ikke…

Du vil sikkert også kunne lide