27

Beriths indiske julemarked

Hvis du nu ikke ved, hvad du skal foretage dig i dag, skulle du overveje en tur til Lønstrup Camping, hvor Berith huserer. Lige nu er det december og Berith har åbnet sin fantastiske, alternative og smukke, indiske julestue…

Lilleindien

Der er masser af fristelser deroppe. Julepynt er der en rigdom af, men det er ikke kun julepynt, der frister. Smukke, indiske sengetæpper,håndbroderede puder, Indien i form af smukke, farverige tørklæder og jeg kunne blive ved,men se selv…

Lilleindien

Berith har det smukkeste af Indien til fals oppe i Lønstrup og til yderst rimelige penge.

Lilleindien

Jeg glemte helt at fotografere de fantastiske, indiske kjortler. Silke og bomuld med de smukkeste broderier og til omtrent ingen penge. Ligesom resten af Beriths udvalg var priserne yderst rimelige.

Lilleindien

Jeg lod mig friste og havde også lige en stak bånd til Engesvang, så de skal med posten snarest, så de kan krydre det grå december i den ende af landet.

Lilleindien

Glaskugler i de mest utrolige farver, små lysestager med smukke farver, perlebroderet julepynt, som kunne været taget direkte ud af et østerlandsk eventyr og i det hele taget eventyrstemning allevegne. Berith er virkelig et besøg værd.

Hun har åbent i dag 11-18 og igen næste lørdag/søndag i samme tidsrum, så har du en mor/veninde/svigermor, som elsker farver og smukt håndværk, er jeg sikker på, at du sagtens finder den helt rigtige gave i Lønstrup.

Efter indkøb, kan du slutte dagen nede i byen på et af de åbne traktørsteder, som med sikkerhed byder ind med både varme og julestemning.

Lilleindien

Jeg fik gjort endnu flere køb… og det var slet ikke meningen, men jeg er overmåde let at begejstre, så det… :-)

Du vil sikkert også kunne lide