En dejlig formiddag

Jeg stod lige midt i Annes svenske krydderkage – en impulsiv trang, som måtte leves ud ganske få minutter, før Lene skulle ankomme – da telefonen ringede. Gæt hvem det var…

Det var selvfølgelig Anne. Ikke fordi hun telepatisk kunne fornemme, at jeg var i gang med hendes krydderkage, men fordi hun havde tid og vi fik lige den dejligste snak, mens jeg fik rørt de sidste ingredienser i kagen, som kom i ovnen i en fart. Jeg turde ikke sige til hende, at jeg ikke lige havde tyttebærmarmelade og derfor skiftede den ud med min hjemmelavede brombær, men nu tør jeg, for det smagte også vidunderligt med brombær.

Åh, som det var dejligt at sludre lidt om løst og fast – og vi er gode til det. Jeg savner hende, så jeg glæder mig sådan til, at jeg igen kan føre bil og sende den i retning af Engesvang. Snart må det forsøges.

Bagefter nåede jeg lige de sidste forberedelser…

Krydderkagen duftede allerede vidunderligt efter ganske få minutter, så der bredte sig snart en dejlig duft, som jeg forbinder med min framor, som var verdensmester i krydderkage. Jeg haler ind på hende, hvis jeg selv skal sige det ;-)

Jeg nåede lige en lille smule sjov og så kom Lene og Oskar var ved at dreje halen af gevind af bar glæde. Jeg forstår ham godt, men jeg har ingen hale, så jeg nøjedes med at byde velkommen på helt almindelig, menneskelig vis.

Nu er julekartoflen hjemme og så kan du grine, men det er en vigtig sag at have den gode julekartoffel. Vores bliver af den fineste slags groet på kærlig omsorg oppe i Vildmosen. Uhm… som den skal smage.

Lene er det hyggeligste selskab. I kan slet ikke drømme om så dejligt det er at sidde med hende ved spisebordet. Jeg har haft en dejlig formiddag og nu venter så en hyggelig eftermiddag tilbragt i ligeså godt selskab. Jeg er altså heldig med denne her fridag, synes jeg  :-)