I går var en stor dag. Nå ja, måske ikke meget større end så mange andre, men det var dagen, hvor min nøddeknækker blev fundet frem. Jeg har glædet mig i et helt år, hvor han har været lagt på fjernlager pakket ind i det fineste silkepapir, mens han ventede på, at det atter blev december.
Han var sidste års fineste juleindkøb og jeg ventede længe og meget tålmodigt på, at han skulle ankomme. Det var kun lige, at han nåede det, men nu er han her og det var endelig tid til at finde ham frem igen.
Han troner på hjørnet af mit spisebord. Jeg er vild med ham og der står en sky af eventyr og søde juleminder omkring ham, så han bliver helt sikkert et af de kæreste stykker jul, jeg har i gemmerne.
Om lidt henter jeg hjemmeplukkede hasselnødder fra gemmerne og indleder decembers nøddeknækkersonate i rigtigt godt selskab. Det’ jul, det’ cool.
Den smukke nøddeknækker er for øvrig købt hos Käthe Wohlfahrt. Tør du kigge?
15 kommentarer
Marina
6. december 2009 at 10:49Ja, de fyre er skåret af det mest eventyrlige træ. Jeg kan godt forstå du er glad for ham. Rigtig dejlig søndag til jer.
Liselotte
6. december 2009 at 10:07Marina, jeg stemmer for den sidste forklaring, at han er stukket af i romantisk forening med en prinsesse ;-)
Marina
5. december 2009 at 21:39Jeg kan godt huske ham fra sidste år, han er bare så flot og minder mig om min egen barndoms jul hvor der også var sådan en gammel nøddeknækker fyr, gad nu vist hvor han er forsvundet hen? Måske er han løbet bort med en prinsesse fra et glemt eventyr?
Liselotte
5. december 2009 at 14:25Jeg elsker min grumme nøddeknækker – og ja, han knækker nødder med “tænderne” :-)
Susanne
5. december 2009 at 12:21hvor knækker man nødden på den? i munden på ham eller??
mette t
4. december 2009 at 09:17jeg turde… det skulle jeg ALDRIG ha gjort!
God fredag og julefrokost :o)
Kh mette T
Deborah
3. december 2009 at 21:20Det er da dejligt, når man finder noget, man er glad for. Hvis vi skulle ud i nøddeknækkere, så har jeg fundet en nissemand, som jeg synes er skøn. Det ser ud til at være et farligt site.
Gitte J
3. december 2009 at 19:52Jeg forstår godt du er glad for ham. Min mindste datter har arvet 2 fra sin oldefar – en stor og en lille. Hun har dem til at stå fremme hele året.
Liselotte
3. december 2009 at 17:54Min nøddeknækker hedder BisterBent ;-)
Kirstenk
3. december 2009 at 17:41Jeg tør godt kigge…måske
Laila Beck
3. december 2009 at 17:34Han er skon:-)
unikarina
3. december 2009 at 17:20Mine nøddeknækkere ser altså ikke så bistre ud! Måske er det fordi jeg har haft dem i mange år og har fået tilpasset dem!
Anne Dyrholm Stange
3. december 2009 at 17:13Ja så er jeg ikke sikker på, at jeg tør komme, før han igen er gået i sin kasse…
Liselotte
3. december 2009 at 17:09Anne, han BIDER! ;-)
Anne Dyrholm Stange
3. december 2009 at 17:03Han er nu lidt grum, ligesom nissen fra i går!
Men også smuk…