27

Arkkitehti

Nå men altså… Fik Liselotte så den der røde taske? Gjorde hun? Flasher hun nu et hindbærrødt og julesprødt bæreaggregat i Aalborgs smalle gader og stræder? Ligner hun en glad julegris med juleposten kækt svunget over skulderen?

Jo altså… Jeg nåede at eje en hindbærrød og julesprød Arkkitehti. Måske i hele tyve minutter. I hvert fald i så lang tid, som det tog at smutte ned og prøve de nye Arne Jacobsen armbåndsure, hvor Bankers Clock size M kunne friste, men ikke mere, end jeg ikke magtede at sige “Ja tak”, da det blev mig tilbudt. Vægelsind. Måske det er decembers svøbe. Det ligner ikke mig, men andre boller er hældt på den suppe, så jeg hørte mig selv svare “Lad mig lige tænke over det…”, da jeg afleverede uret tilbage, mens manden i mit liv gloede vantro på mig.

Bagefter måtte jeg så lige have ham til at love mig, at vi gad returnere til Marimekko, for min nye Arkkitehti var nødt til at være sort alligevel. Jeg kunne mærke det helt nede i bunden af maven. Tvivlen havde været forbi mindst fem gange, inden vi var nået ned gennem Gravensgade, så jeg vidste bare, at rød er fantastisk SMUKT og FESTLIGT og jeg er røven af fjerde division og kedelig og forudsigelig ud over det sædvanlige, for sort it was og sort it is…

Arkkitehti

Fik jeg sagt, at jeg er VILDT GLAD for min nye sorte Arkkitehti? Det er jeg altså!

Den er kæmpestor med plads til laptop, kæmpekalender, vandflaske, strikketøj, madpakke, skiftetøj, julegaver, gummistøvler, plaster og alt det andet, som altid havner i mine tasker. Den er jo akkurat, som sådan én skal være. Stor, rummelig og elskelig med indbygget livline og lommelygte. Altså næsten. Det sidste. Ikke? ;-)

Du vil sikkert også kunne lide