16

Man bli’r da helt bange…

Nu er det vel ikke ligefrem sådan, at jeg kan kaldes juleforskrækket. Alligevel er der nogen nisser, der omtrent kan skræmme livet af mig. Sådan har det altid været.

Det er retronisser med uhyggelige ansigtsudtryk og alt for tynde arme. Retronisser med uhyggelige, stikkende øjne, underligt og uklædeligt nissetøj og trang til at flashe det hele. Det er de nisser, som uvist af hvilke grunde ligner noget, som burde have kørt parløb med Pennywise i stedet for at tage ophold i Danmark.

Man bli'r da helt bange...

I dag mødte jeg én af dem. En kratlusker. Han hang diskret fastklemt på siden af en gammel barnevogn nede i Niels Ebbesens Gade. På lur. Det er det jeg siger. De er luskede. Og sikkert onde.

Du vil sikkert også kunne lide