36

Decembergave med bid i

Jeg er landet. Hjemme igen efter en morgen, som ikke var mere hektisk, end den også bare var rigtig hyggelig i godt selskab og med ualmindelig kompetent hjælp ved højre flanke. Jeg er godt sat i vej, så jeg klør på, men som sagt var i dag egentlig min egen, så det var hjem igen tidligt, for at arbejde videre med egne projekter.

Så sidder jeg der. En kop kaffe rigere. Filosoferer lidt og kigger ud af vinduet… og hvad ser jeg…

En lille mus på afveje

Mus er ikke dumme. Mus er små,  kloge væsner, som sagtens finder vej op ad figentræets robuste grene og lige ind af Himmerigets Port. Sikke en gave, tænker jeg, mens jeg iagttager den lille, sultne mus, som har valgt at finde vej til mit udsyn.

Nu sidder han der ikke længere, Søren Banjomus. Han er sikkert smuttet ud for at hente resten af familien og det forstår jeg godt, for hvem er ikke vild med nødder og cornflakes? Der er mad til langt ind i foråret, hvis bare de gider blive ved med at komme, og gøre mig glad, lige udenfor mit vindue. Jeg sværger!

Du vil sikkert også kunne lide